Det ser sort ud for det danske boligmarked. Foto: Shutterstock
Det ser sort ud for det danske boligmarked. Foto: Shutterstock

"Boligpriserne kan sagtens falde 30 procent": Finanstilsynets direktør med mareridtsmelding

Kommunalt

24/05/2022 11:14

J. Bøgen

Vi kan se ind i et kæmpe fald i priserne på boligmarkedet, og det kan få enorme konsekvenser, lyder advarslen.

Boligpriserne kan ”sagtens” falde med 20, 25 eller sågar 30 procent, når farten går af boligmarkedet.

Sådan lød den overraskende og opsigtsvækkende advarsel fra Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, da han i sidste uge talte ved årsmødet i foreningen Lokale Pengeinstitutter.

Det skriver TV2.

Meldingen er overraskende, fordi de fleste økonomer kun forventer et mindre fald over de kommende måneder. Og opsigtsvækkende, fordi at prisfald i den størrelsesorden typisk sker med årtiers mellemrum og som oftest rummer eller medfølger en større økonomisk krise.

Men det er netop pointen, siger Jesper Berg til TV2:

"Jeg siger ikke, at boligpriserne nødvendigvis vil falde. Men dels er der nogle ting i sol, måne og stjerner, der peger på, at de kan falde. Og dels har vi cirka hvert 15. år sådan nogle store udfald som det her på boligmarkedet."

Er sket flere gange

"Vi har set det før. Hvis du går tilbage til finanskrisen eller til slutningen af 80’erne og starten af 90’erne, var billedet det samme – og sådan set også to gange før det, hvor prisfaldene blev lidt skjult af, at vi havde en inflation på over ti procent," siger Jesper Berg.

Han kan ikke sige, om det kun vil være regionalt, et eventuelt prisfald vil ramme, eller om det er hele landet, der står for skud:

"Det er der mange forskellige holdninger til. Nogle mener, at den slags primært påvirker de dyreste områder. Men andre mener, at når de dyreste områder bliver ramt, så er konsekvensen i andre dele af landet, at husene dér slet ikke kan blive solgt."

Mestre i store udsving

Ifølge Finanstilsynets direktør er det danske boligmarked ét af dem med de største udsving i hele den vestlige verden.

En del af forklaringen er den fastkurspolitik, der har præget Danmarks pengepolitik i årtier. Først var det over for den tyske D-mark, og i dag er det Euroen, som den danske krone er bundet op på.

Det gør, at Nationalbanken kun har et meget snævert spillerum for at påvirke renten, når økonomien enten brager afsted eller falder tilbage. Dermed kan den danske centralbank ikke hæve eller sænke renten for at tæmme boligmarkedet, som man ellers i et vist omfang ofte vil gøre.

"Det betyder altså, at hvad man beslutter sig for i Frankfurt (hvor Den Europæiske Centralbank, ECB, har til huse, red.), også er den rente, vi får i Danmark uafhængigt af, hvilken økonomisk konjunktur, vi står med," siger Jesper Berg til TV2.

Inflationen presser

Jesper Berg understreger, at han ikke forventer, at boligpriserne falder med 20, 25 eller 30 procent.

Hans advarsel er således ikke udtryk for en større beregning eller en såkaldt prognose, som banker og økonomer hele tiden begår. Der er derimod tale om en historisk tendens, som direktøren nu frygter, at vi kan have kurs mod at slå os på.

Han påpeger, at der er væsentlige forskelle sammenlignet med eksempelvis finanskrisen: Bankerne er ikke nær så økonomisk udfordret, som de var dengang, og bortset fra de seneste to års tid har prisstigningerne ikke været lige så ekstreme som i tiden op til, at boligboblen brast i anden halvdel af 00’erne.

Til gengæld er der også ting, der trækker i den modsatte retning, vurderer Jesper Berg. Fordi inflationen er højere, end den har været i 38 år, er centralbankerne nødt til at hæve renterne for at få prisstigningerne under kontrol. Det vil være med til at skubbe boligpriserne nedad.

Derudover står beskatningen af ejerboliger over for en større omlægning i 2024, der formentlig betyder, at særligt nye købere i de dyreste områder, skal betale mere i boligskat.

Det vil også kunne presse prisen ned, mener Jesper Berg.

"Hvor stor sandsynligheden er for, at huspriserne falder med 20 eller 30 procent, har jeg ikke nogen stærk mening om. Men historisk set er den slags altså sket med cirka 15 års mellemrum i Danmark, og derfor må vi formode, at det sker igen," siger Jesper Berg og fortsætter:

"Men om det lige bliver efter 15 eller 20 år denne gang, ved jeg ikke."

Mest Læste

Annonce