Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Bom-sagen tager bizar drejning: Tvangsfjernet pige på 8 år dømt til at betale kæmpe erstatning til Hjørring kommune

Kommunalt

17/05/2022 07:14

Redaktionen

Lige som man ikke troede sagen kunne bliver mere bizar, så tager den en drejning. Det bliver en kun 8-årig pige, der får det erstatningskrav, som denoffentlige.dk tidligere har omtalt i Bom-sagen. Sagen omhandler Hjørring Kommune og deres tvangsfjernelse af den 8-årige og to søstre efter falske prostitutionsrygter.

En af de seneste mange års mest omtalte tvangsfjernelsessager, er den såkaldte Bom-sag. Den handler om tvangsfjernelse af tre søstre, efter at deres forældre uden grund, var blevet beskyldt for at have solgt dem til prostitution.

Vel og mærke tvangsfjernelser der blev opretholdt i næsten to år, efter Nordjyllands Politi havde fastslået, at der var tale om rygter uden hold i virkeligheden.

Men ifølge Bjørknæs.dk, har sagen nu fået store økonomiske konsekvenser, efter en beslutning truffet af Retten i Hjørring. Den fastslår at de tvangsfjernede døtre, hvoraf den yngste kun er 8 år gammel, skal betale sagsomkostninger til Hjørring Kommune. Vel og mærke sagsomkostninger, som ifølge afgørelsen, er større end hvad man normalt ser i sager af denne type.

Det er et forhold, som byrådsmedlem i Hjørring Kommune, Erik Høgh-Sørensen, finder ekstra problematisk :

"Det er vildt, at pigerne, som er sagens ofre, nu risikerer at at starte deres voksenliv med en stor gæld til staten. Den pågældende dommer i Hjørring Byret har dømt, som vinden blæser, og nu vasker borgmesteren og byrådsflertallet hænder, selvom deres juridiske strategi har vundet."

Døtrene er blevet pålagt at betale sagsomkostninger, fordi de har været nødt til at hæve en retssag anlagt mod Hjørring Kommune omkring tvangsfjernelserne. Det efter at Civilstyrelsen gav afslag på fri proces, hvorefter Bom-familien ikke havde økonomien til at føre sagen til ende.

Kommunen mener ikke, at de har et ansvar i sagen. Således mener Jesper Carlsen, der er Børne- Fritids- og Undervisningsdirektør i Hjørring Kommune, at afgørelsen om sagsomkostningerne ikke har noget med kommunen at gøre:

"Det er rettens afgørelse, ikke kommunens," påpeger han.

Mest Læste

Annonce