Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Danmarks kritiske infrastruktur er i søgelyset af hackere: Holbæk Kommune har måske fundet løsningen

Kommunalt

09/04/2024 13:08

J. Bøgen

Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at hver fjerde kommune rammes dagligt af over 200 forsøg på cyberangreb.

Antallet af forsøg på cyberangreb mod danske kommuner stiger stødt disse dage, hvor hackere forsøger at udnytte sårbarheder til at bryde ind i kommunale  it-systemer.

Vi har på det seneste været vidne til flere kommuner, der har været udsat for angreb, og Guldborgssund Kommune var en af dem, der led under et voldsomt cyberangreb tilbage i december sidste år.

Her var en medarbejdernes e-mailkonto hackernes indgang til at overføre knap 1,4 millioner kroner ud af landet.

Kommunerne er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af det danske cyberforsvar, og det gør det Danmark sårbar overfor cyberangreb – også på den kritiske infrastruktur.

Holbæk Kommune sætter turbo på it-sikkerhed

Holbæk Kommune er en af landets kommuner, der har arbejdet med at højne it-sikkerheden. Mængden af nye it-trusler og -angreb kaldte på en opgradering af kommunens daværende system.

I den proces blev kommunen bekendt med Fortinet Danmark, ét af verdens største it-sikkerhedsfirmaer, som var begyndelsen på et langvarigt samarbejde.

”Kommuner er underlagt mange afrapporteringsformer, og med den kommende NIS2-foranstaltning, kommer der endnu flere krav til transparens, logning af trusler og sikkerhedsbrister. I samarbejde med Fortinet, har vi fået en langt bedre synlighed på tværs af netværket, som gør det nemt og hurtigt for os at reagere og rapportere,” fortæller Jacob Errebo, IT-konsulent ved Holbæk Kommune.

Holbæk Kommune har fået implementeret et nyt datacenter og netværksløsninger. Herunder, har de fået installeret firewall-løsninger, etableret ét centralt administrativt set-up, og har fået automatiseret alle væsentlige processer, såsom automatiske firmware-opdateringer, så drift og vedligehold er blevet minimeret betydeligt for afdelingens få medarbejdere.

Besparelser geninvesteres i drift og sikkerhed

Allerede kort efter installationen i datacenteret, skulle kommunen overtage en ny skole. Her valgte man at implementere to af Fortinet’s løsninger som én samlet løsning – én proces, som gik over alt forventning.

Siden hen, har kommunen derfor udvidet den til omkring 30 sites, herunder det nye rådhus, og det lokale bibliotek og plejecenter, der alle sammen styres via ét centralt administrationssystem.

”Fortinet kunne gøre arbejdet nemmere, bedre og billigere, end det vi havde. Det har også vist sig at holde stik” siger Christian John Terkelsen, IT-konsulent ved Holbæk Kommune.

Holbæk Kommune har valgt at geninvestere noget af den besparelse, de har opnået ved at tilkøbe sikkerhedsløsninger, for at styrke beredskabet i kommunen.

Der er blandt andet blevet investeret i løsninger, som styrker detektionen og håndteringen af cyberisici, via analyser og automatiseringer, samt en nultolerance access-løsning, som overvåger og beskytter alle digitale enheder forbundet med enterprise-netværket.

Det næste netværksmål for Holbæk Kommune er at undersøge, hvordan de kan slå deres administrative net og skolenet sammen til ét samlet netværk for at sikre driften og det rette sikkerhedsniveau.

Mest Læste

Annonce