Forside Kommunalt Huset er solgt med et ulovligt skur: Hvad kommunen kan...

Huset er solgt med et ulovligt skur: Hvad kommunen kan kræve – og hvordan du undgår at overtage problemet

Huset er solgt med et ulovligt skur: Hvad kommunen kan kræve - og hvordan du undgår at overtage problemet
Illustrationsfoto / AI-genereret

Ansvaret for ulovligt byggeri følger ejendommen, ikke sælgeren, når skødet er underskrevet.

Et skur i haven, en carport bygget tæt på skel eller en overdækket terrasse uden byggetilladelse kan koste den nye ejer dyrt. Kommunen er forpligtet til at reagere, når den bliver opmærksom på ulovlige forhold, og regningen for enten lovliggørelse eller nedrivning lander hos den, der ejer ejendommen i dag.

Det følger af byggeloven og af Bygningsreglementets vejledning om lovliggørelse, at ansvaret påhviler “den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom”, og at det er knyttet objektivt til ejendommen. Pligten følger med ved ejerskifte, uanset hvem der oprindeligt opførte det ulovlige byggeri.

Når byggeriet er formelt eller materielt ulovligt

Et byggeri er formelt ulovligt, hvis det er opført, uden at der på forhånd er indhentet byggetilladelse eller dispensation. Det er materielt ulovligt, hvis bebyggelsen ikke fysisk er opført i overensstemmelse med de bebyggelsesregulerende og tekniske regler, der var gældende på opførelsestidspunktet.

Vurderingen sker efter de regler, der var gældende, da byggeriet blev opført, ikke efter de nugældende krav i bygningsreglementet BR18. Det betyder, at et ældre byggeri ikke automatisk bliver ulovligt af, at reglerne senere er skærpet, hvis det var lovligt dengang.

For almindelige villaer handler det typisk om tilbygninger, carporte, udhuse, overdækkede terrasser eller konvertering af uopvarmede rum til beboelse. Småbygninger kræver normalt først byggetilladelse, når det samlede areal overstiger 50 kvadratmeter, men lokalplan, skelafstand og bebyggelsesprocent kan skærpe kravene uafhængigt af arealet.

Kommunen skal reagere

Når en kommune får kendskab til et ulovligt forhold, har den pligt til at søge det lovliggjort, medmindre forholdet er af ganske underordnet betydning. Det fremgår af byggeloven og af vejledningen på bygningsreglementet.dk.

Lovliggørelsessager starter typisk, oplyser Glostrup Kommune, når ejeren selv ændrer i BBR, når byggemyndigheden opdager ukendt bebyggelse, eller når en nabo klager. Sagen behandles som en almindelig byggesag med byggesagsgebyr, selvom byggeriet allerede står på grunden.

Lovliggørelse kan ske på to måder. Ved retlig lovliggørelse meddeler kommunen efterfølgende tilladelse eller dispensation uden fysiske ændringer. Ved fysisk lovliggørelse skal byggeriet bringes i overensstemmelse med lovgivningen gennem ombygning, flytning eller nedrivning.

Kommunens valg mellem de to beror på en konkret vurdering. Vejledningen opregner hensyn som samfundsmæssigt værdispild, ejerens indrettelseshensyn og myndighedspassivitet som argumenter for retlig lovliggørelse. Omvendt taler sikkerhedsmæssige forhold, nabogener og hensynet til retshåndhævelsen for fysisk lovliggørelse, særligt hvis ejeren har handlet i ond tro.

BBR beviser ikke lovlighed

Oplysningerne i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt et byggeri er lovligt. En registrering gør ikke et ulovligt forhold lovligt, og en manglende registrering gør ikke et lovligt forhold ulovligt.

Ejeren har pligt til at sikre, at BBR-oplysningerne er korrekte, og kan få en bøde på op til 5.000 kroner for manglende eller forkerte oplysninger. Men BBR-registreringen afklarer ikke, om byggesagsarkivet rummer en tilladelse.

Fejl i registret er udbredte. En gennemgang af 190.586 tilstandsrapporter fra oktober 2020 til januar 2023 viste, at 105.185 rapporter, svarende til 55 procent, indeholdt bemærkninger om fejl eller mangler i BBR. Arealafvigelser på hovedhuset udgjorde en stor del af bemærkningerne, mens uregistrerede småbygninger som garager, skure og carporte også gik igen.

Hvad en køber selv kan gøre

Før handlen er det muligt at bestille aktindsigt i kommunens byggesagsarkiv og dermed få en liste over, hvilke tilladelser der er givet til adressen. Stemmer tilladelserne ikke med de bygninger, der faktisk står på grunden, er der potentielt et lovliggørelsesproblem at tage stilling til.

Sælgeren har en loyal oplysningspligt og hæfter, hvis sælger kendte til det ulovlige forhold uden at oplyse det. Men bevisbyrden ligger hos køber, og en retssag er sjældent en hurtig løsning. Når skødet først er underskrevet, og det viser sig, at skuret aldrig blev godkendt, er det den nye ejer, kommunen retter henvendelse til.

Ads by MGDK