Forside Kommunalt Jacob Bundsgaard forklarer: Derfor trækker han sig som borgmester

Jacob Bundsgaard forklarer: Derfor trækker han sig som borgmester

Jacob Bundsgaard forklarer: Derfor trækker han sig som borgmester
Foto: Shutterstock

Han har siddet på posten i 13 år.

Lige nu læser andre

En politisk bombe landede i det danske nyhedsbillede onsdag formiddag.

Først indkaldte Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S), til et pressemøde, men allerede mere end en time inden begyndte rygterne at florere, ligesom flere medier kunne erfare:

Bundsgaard trækker sig som borgmester med øjeblikkelig virkning.

Men hvorfor? Det har hovedpersonen selv netop forklaret på et pressemøde.

Læs også

Ved vejs ende

Bundsgaard lagde ud med at sige tak for det store fremmøde ved pressemødet, og straks efter bekræftede han, at han trækker sig som borgmester.

“Jeg er nået til vejs ende i mit politiske virke,” lød det fra den afgående borgmester, og han bemærker samtidig, at han i sine 13 år med borgmesterkæden om halsen har været “verdens lykkeligste borgmester”.

Han fortæller videre, at han efter 25 år i politik har nået vejs ende i den del af sit professionelle liv, og at han nu vil bruge noget tid på at overveje, hvad fremtiden skal bringe.

Han har nemlig ikke noget nyt job på hånden, men har valgt at trække sig som en personlig beslutning efter moden overvejelse.

Kun et år til kommunalvalget

En journalist spurgte til timingen for Bundsgaards udmelding, og her forklarede den afgående borgmester, at det handler om kommunalvalget, der finder sted næste år.

Han mener nemlig, man skal bruge et års tid på at gøre sig klar til valgkamp og kunne positionere sig som lokalpolitiker, og derfor vælger Jacob Bundsgaard at trække sig nu.

Han afviser desuden, at de noget lunkne meningsmålinger, der har præget Socialdemokraterne i Aarhus, har spillet ind i overvejelsen om at trække sig.

Læs også

Ads by MGDK