Jesper Bengtson
Når haven dækkes med kunstgræs, forsvinder regnvandets naturlige vej ned i jorden – og det kan udløse krav fra kommunen.
Flere danske boligejere vælger kunstgræs for at slippe for slåning, vanding og vedligehold. Men lige så snart et areal ikke længere lader regn sive ned i jorden, tælles det med i den såkaldte befæstelsesgrad – den andel af en grund, hvor regnvandet i stedet løber mod kloak, nabo eller vej.
Grænsen for, hvor meget af grunden der må være befæstet, står i den enkelte kommunes spildevandsplan. Hos Vejle Kommune er loftet 0,35 i åben lav bebyggelse og 0,5 i tæt lav bebyggelse som rækkehuse. Overskrides tallet, kommer regningen tilbage til haveejeren: “Hvis den maksimale befæstelsesgrad overskrides, skal en del af regnvandet håndteres på grunden via regnbed, faskine, grønt tag eller lignende,” skriver kommunen i sin spildevandsplan 2020-2028.
Reglerne starter i kommunens spildevandsplan
Spildevandsplanen er grundlaget for, hvor meget regnvand den offentlige kloak er dimensioneret til at tage imod fra den enkelte parcel. Når et areal går fra plænegræs til kunstgræs, mister kloakken en lille buffer, og hvis mange grundejere i et område gør det samme, kan det presse systemet.
Når kommunen håndhæver reglerne, sker det typisk i forbindelse med en byggetilladelse, en tilslutningstilladelse eller en konkret vurdering. Der er ikke en fast national procentgrænse – det er den lokale plan, der afgør sagen, og kommunen kan kræve kompenserende løsninger som faskine eller regnbed, hvis grunden samlet set bliver for tæt.
Nedsivning må gerne ske på egen grund
Vælger man at håndtere regnvandet selv, er reglerne mere lempelige. “Det kræver ikke en tilladelse fra kommunen at nedsive i haven, så længe vandet håndteres på egen grund,” oplyser Vejle Kommune. Vandet må ikke løbe mod huset, ud på vejen eller ind til naboen, og nedsivningsområdet skal typisk ligge mindst 2 meter fra bygninger uden beboelse og 5 meter fra bygninger med beboelse.
Vælger man en faskine eller et regnbed som supplement til kunstgræsset, gælder der dog andre regler. “I alle tilfælde kræver det en tilladelse fra Rebild Kommune,” skriver Rebild Kommune om LAR-anlæg, altså lokal afledning af regnvand. Her gælder også afstandskrav på 25 meter til vandløb, søer og drikkevandsboringer.
Boligejeren hæfter selv for anlægget og vedligeholdelsen, understreger kommunen.
Mikroplast er et selvstændigt spor
Ved siden af vandspørgsmålet står miljøpåvirkningen. Miljøstyrelsen beskriver, at “gummigranulat er mikroplast”, og at EU har forbudt salg af mikroplast til en række anvendelser, “herunder også mikroplast, der bruges som granulat til kunstgræsbaner.” Forbuddet gælder fra 17. oktober 2031.
Problemet er størst på idrætsanlæg, hvor gummigranulat typisk indgår som fyldmateriale. Private kunstgræsmåtter indeholder sjældent gummigranulat, men selve kunststoffibrene nedbrydes over tid og kan ende i jord og vandmiljø.
Den 29. oktober 2025 oplyste Miljøministeriet, at de nordiske lande indleder et fælles projekt med et budget på 15 millioner kroner for at finde miljøvenlige alternativer til gummigranulat inden EU-forbuddet træder i kraft. “Gummigranulat bruges i dag på de fleste kunstgræsbaner som fyldmateriale, men det er samtidig en af de største kilder til mikroplastforurening i Europa,” skriver ministeriet.
For den enkelte haveejer er det første, konkrete skridt at tjekke sin kommunes spildevandsplan og befæstelsesgrad – og tage dialogen med den tekniske forvaltning, før kunstgræsset lægges ud.
