Ny cafe giver 40 fleksjob i Herning

Velfærd

18/04/2016 16:11

Nick Allentoft

Herning investerer 3.5 mio. i en helt ny type cafe der giver 40 fleksjobbere en ny chance. "Cafeen er, sammen med eksempelvis ”Herning-modellen” eksempler på, at man skal turde investere i at starte noget op, for at få en god, langsigtet effekt. Jeg er enormt glad for, at et samlet byråd har modet til at prøve nye løsninger," siger borgmester Lars Krarup.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nye løsninger for fremtidens velfærdssamfund er i høj kurs, både nationalt og lokalt.

Mandag 18.april, åbnede Herning Kommune en cafe, der er et eksempel på, hvordan ”nye løsninger” kan blive til helt konkret virkelighed.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

”Cafeen”, som den er døbt, ligger i Hernings store kultur- forenings- og aktivitetshus ”Huset No7”.

Åbningen betyder, at der med ét snuptag er 40 mennesker med behov for et fleksjob, der får et solidt ståsted på arbejdsmarkedet.

Gevinst hele vejen rundt

Den nye cafe giver gevinst hele vejen rundt:

De 40 langtidsledige fleksjobbere har nu fået et fast job og dermed en stabil ramme om hverdagen.

Huset No7 har fået en cafe, der både er til glæde for de mange brugere i huset, og kan hjælpe med at tiltrække nye mennesker til kulturtilbud og aktiviteter.

Driften af Cafeen er et samarbejde mellem Kultur- og Fritidsafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen, og et eksempel på, at tværgående samarbejde i en kommune kan give helt nye ideer.

Lars Krarup, borgmester i Herning Kommune, er begejstret for projektet.

- I Herning Kommune er vi meget optagede af at nytænke den måde, vi løser opgaver på. Cafeen sikrer både, at en lang række borgere får et fast job, samtidig med, at vi sikrer en bedre service til de mange mennesker, der bruger kulturhuset, siger Lars Krarup.

Han ser Cafeen som en naturlig del af Herning Kommunes strategi om investere i det sociale område for at opnå langsigtede gevinster. Et andet eksempel er ”Herning-modellen” på børneområdet, hvor der bliver investeret i flere medarbejdere for at yde en tidligere, forebyggende indsats.

- Cafeen er, sammen med eksempelvis ”Herning-modellen” eksempler på, at man skal turde investere i at starte noget op, for at få en god, langsigtet effekt. Jeg er enormt glad for, at et samlet byråd har modet til at prøve nye løsninger, siger Lars Krarup.

Line Hillerup er leder af Huset No7, og hun har glædet sig til åbningen af Cafeen i lang tid. De 40 medarbejdere startede 1. marts og har brugt tiden frem mod åbning på at tage hygiejnebevis, indrette Cafeen og perfektionere tilberedelsen af de faste retter på menukortet.

- Det er simpelthen så fantastisk at opleve, hvordan hele huset har summet. Folk har glædet sig helt vildt til i dag, hvor de kan servere maden for gæsterne, siger Line Hillerup.

Hun fremhæver den glæde, som de nye medarbejdere kommer med.

- Vi taler om mennesker, der i årevis har været i ressourceforløb, jobtræning, og kompetenceafklaring, med usikkerhed om, hvad det ville føre til. Nu har de et fast job, og dermed alt hvad det fører med sig af sikkerhed og selvtillid. Det bliver helt vildt godt, siger hun.

 

Om Caféen i Huset No7

Den nye cafe skaber 40 fleksjob, heraf 35 stillinger i køkkenet, og fem stillinger som pedel, bogholder, grafiker med videre.

  • Medarbejderne er fastansat og har mellem 4 og 30 timer om ugen. De fleste er ansat i 8-15 timer om ugen.
  • Til at lede Caféen er ansat to kokke i ordinære stillinger.
  • Cafeen har åbent alle hverdage.
  • Det har kostet ca. 3,5 millioner kroner at bygge Cafeen, der er indrettet, så den tager højde for de forskellige behov, som medarbejdere i fleksjob har.

 

 

 

Ved receptionen demonstrerede de nyansatte køkkenmedarbejdere deres evner i køkkenet.

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.