Foto: Rottehunde er også et af de midler, som rottebekæmperne i Kolding Kommune tager i brug for at mindske brugen af gift. Her er det rottehunden Loke.

Koldings bæredygtige rottekamp: Reducerede gift med over 90 procent

Bæredygtighed

21/05/2017 11:21

Kolding Kommune

Kolding Kommune har over tre år reduceret brugen af gift i kampen mod rotter med over 90 %. Samtidig er antallet af anmeldelser i samme periode stabilt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rotter hører ikke til den kategori af dyr, som er hyggelige at få på besøg. Tværtimod er rotter skadedyr og smittebærere af alvorlige sygdomme. Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for at bekæmpe rotterne, og de er blevet pålagt af Miljøstyrelsen at nedbringe brugen af gift. Det arbejde er Kolding Kommune kommet langt med.   

Kolding Kommune

Kolding Kommune deler viden og deler sine nyheder på DenOffentlige. Læs meget mere om og fra Kolding lige her.

’På kun to år har vi reduceret forbruget af gift i rottebekæmpelsen med 92 % fra 2,3 tons i første halvdel af 2015 til 165 kg i første halvdel af 2017. Samtidig – og nok så vigtigt – er antallet af rotteanmeldelser ikke steget. Betingelserne har været gunstige for rotterne de sidste par år, men i takt med, at vi er blevet bedre til at forebygge, og mindske rotternes levemuligheder, har det vist sig, at vi kan bruge betragteligt mindre gift,’ siger Birgitte Østergaard Hansen, projektleder for Kolding Kommunes strategiske rottebekæmpelse.   Birgitte Østergaard Hansen forklarer, at det er nødvendigt at nedbringe giftforbruget af flere årsager, men især fordi der hvert år dør en stor mængde rovdyr og –fugle af at spise forgiftede rotter.   Gode erfaringer med nye, miljøvenlige fælder Pilotprojekter har vist, at en ny type giftfri fælder, som Kolding Kommune har taget i brug, er ganske effektive. De er blandt andet sat op ved Slotssøen og ved Dollerup Engsø, og har begge steder været med til at få styr på et stort antal rotter.    ’De nye fælder virker på den måde, at de lokker rotterne til med kraftig duft og dræber rotten øjeblikkeligt med en gaspatron. Herefter bliver rotten gelejdet ud af fælden og her kan rovfugle og ræve samle den døde rotte op og æde den’, forklarer Birgitte Østergaard Hansen om den nye fælde.   Fordelen ved den nye fælde er desuden, at det kræver færre ressourcer at servicere den. Den nye fælde kan slå 24 rotter ihjel inden den skal have en ny gaspatron, mens en klapfælde skal tilses, hver gang den fanger en rotte. I alt har Kolding Kommune sat 40 af de miljøvenlige fælder af mærket ’Goodnature’ op i forsøgsområder i Kolding by og har desuden indkøbt fire ’Goodnature’-fælder, der først har stået i Lunderskov og nu er placeret i Ødis.   Visionen for Kolding Kommunes rottebekæmpelse er at blive 100 % giftfri.  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.