Lars Keld Hansen er ny kommunaldirektør i Lemvig.

Lemvig Kommune ansætter ny kommunaldirektør

Ledelse

30/01/2015 13:05

Nick Allentoft

Direktør fra Randers hendes til Lemvig som ny kommunaldirektør.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lars Keld Hansen bliver ny kommunaldirektør i Lemvig Kommune. En enig kommunalbestyrelse står bag valget af den 59-årige direktør fra Randers Kommune.

Lemvig Kommunes nye kommunaldirektør, Lars Keld Hansen,  har bred ledelseserfaring fra flere kommuner, og han kommer fra en stilling som direktør for Børn, Skole og Kultur i Danmarks syvende største kommune, hvor han var ansvarlig for mere end halvdelen af budgettet.

I Randers Kommune har han stået i spidsen for skole, kultur og fritidsområdet med cirka 4.300 medarbejdere. Han har været en af drivkræfterne bag blandt andet udvikling af velfærdsområdet, elitesport, kultur og event-området i Randers i tæt samarbejde med kommunens øvrige aktører.

- Jeg er overbevist om, at Lars Keld Hansen er den helt rigtige til at stå i spidsen for den vækstdagsorden, som Lemvig Kommune skal sætte i de kommende år. Han har solid ledererfaring fra forskellige kommuner og kommer med nye spændende perspektiver, siger borgmester Erik Flyvholm og tilføjer:

- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Lars Keld Hansen, der sammen med vores dygtige direktion skal udvikle kommunen yderligere og arbejde videre med vores mange gode projekter.

Lars Keld Hansen tiltræder den 1. april 2015, og den nye kommunaldirektør ser frem til at starte på sit nye job.

- Jeg får mulighed for at prøve at springe fra fagdirektør til kommunaldirektør og de opgaver, det fører med sig. Samtidig har Lemvig Kommune fokus på en vækstdagsorden, der har min store interesse, siger Lars Keld Hansen.

Han ser frem til at tage del i hele vækstdialogen for egnen sammen med de lokale borgere og virksomheder, kommunalbestyrelse og medarbejdere.

Privat bor Lars Keld Hansen med sin kone i Randers og vil i forbindelse med jobskiftet flytte til Lemvig-området. Han har fire voksne døtre.

 

 

Fakta

Lemvig Kommune har cirka 1.600 ansatte og et årligt budget på omkring 1,2 milliarder kroner.

Med et vækstfokuseret og innovativt erhvervsliv har Lemvig Kommune Danmarks næstlaveste ledighed. Hovederhvervene er landbrug, fiskeri, service- og fremstillingsvirksomhed.

Samtidig findes et hav af børnevenlige aktiviteter som den velbesøgte skaterpark beliggende på den prisvindende havn i Lemvig. I den smukke natur findes Danmarks længste mountainbikerute i skoven og mange kilometers kyststrækning mod både Vesterhavet og Limfjorden.

I kommunen bor 21.000 indbyggere fordelt på 508,17 km2.

Læs mere på www.lemvig.dk

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.