Jette Lorenzen er en af to nye direktører i Odder Kommune.

Odder har igen en direktion

Ledelse

27/02/2015 10:41

Nick Allentoft

Odder Byråd har torsdag ansat to nye fagdirektører for Social, Sundhed og Beskæftigelse samt Børn, Unge og Kultur.
Borgmester Uffe Jensen udtrykker stor tilfredshed med, at et enigt ansættelsesudvalg har peget på netop de to personer, der skal gøre  Odder Kommunes direktion komplet fra og med den 1. april.    - Der har været meget stor interesse for de to stillinger, idet der var 62 meget kvalificerede ansøgere til de to stillinger, siger borgmesteren. I alt 14 kandidater har været til samtale. Anden samtalerunde fandt sted torsdag, og hertil var indbudt hhv. to og tre kandidater.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har fået løst den meget vanskelige opgave med at få samlet et godt hold, der skal stå i spidsen for Odder Kommune de kommende år. Det har været en god proces, som Mercuri Urval har gennemfør med stor professionalisme, siger borgmesteren.

  Direktion med erfaring Odders nye kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen, har deltaget i både udpegningen og samtalerne med kandidaterne – selv om han selv først tiltræder sit nye job på mandag.   - Jeg er rigtig glad for at vi nu har den nye direktion på plads. Karsten og Jette er valgt i et meget stærkt ansøgerfelt. De repræsenterer begge en stor faglighed på hver deres direktørområde og med det som fundament, er jeg sikker på, at de vil kunne bidrage markant til Odder Kommunes udvikling".   Jette Lorenzen Den nye direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse har en alsidig baggrund, idet hun kommer fra en stilling som arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune, og tidligere har hun været socialchef i Møldrup Kommune. Hun er uddannet socialrådgiver, og i starten af sin karriere har hun arbejdet som netop socialrådgiver i forskellige sammenhænge.   Hun har taget lederuddannelser både i Silkeborg og Viborg Kommuner samt en uddannelse i offentlig ledelse på Danmarks Forvaltningshøjskole. Hun har gennem årene haft en række tillidsposter, bl.a. har hun i næsten 20 år rådgivet KL om problemstillinger inden for arbejdsmarkedsområdet. Aktuelt har hun sæde i bl.a. bestyrelsen ”Sund By Netværket” og Uddannelsesudvalget for socialrådgiveruddannelsen ved VIA.    Jette Lorenzen er 57 år, bosiddende i Hammel og har en voksen datter.   Karsten Poulsen  Børn, Unge og Kulturområdet er ikke fremmed for Karsten Poulsen. Han kommer fra en stilling som skole- og dagtilbudschef i Hjørring Kommune. Hans faglige baggrund er en læreruddannelse fra Gedved Seminarium, og efter ti år som lærer i Skagen, fik han sin første ledelsesopgave som viceinspektør, og senere skoleinspektør.   I 2004 kom han til Hjørring Kommune, hvor han blev skolecenterleder, inden han i 2012 satte sig i sit nuværende job, som også rummer ansvar for hele dagtilbudsområdet. Han har et stort netværk inden for især skoleområdet, idet han er formand for Skolechefnetværket i Nordjylland og medlem af landsnetværket for skolechefer. Han har gennem flere år arbejdet med ”Leadership pipeline”, som sætter fokus på ledelsesopgaver og kompetencer på de forskellige ledelsesniveauer.    I den forbindelse har han samarbejdet med og rådgivet både kommunale og statslige organisationer f.eks. Rigspolitiet og Vejdirektoratet, og forelæst om emnet på Aalborg Universitet. En diplomuddannelse i ledelse af uddannelsesinstitutioner står også på CV’et, og for tiden er han et godt stykke inde i en Master i Offentlig Ledelse på Syddansk Universitet.   Karsten Poulsen er 53 år. Han bor i Lønstrup, men flytter til Odder, hvor han i øvrigt har familie. Han har tre voksne børn.      Fakta Jette Lorenzen: Født 29. november 1957 2009–: Arbejdsmarkedschef, Viborg Kommune Job & Velfærd 2007–2009: Sekretariats- og souschef, Viborg Kommunes Beskæftigelsesforvaltning 2003–2006: Socialchef, Møldrup Kommunes Social- og sundhedsforvaltning 1996–2003: Afdelingsleder, Silkeborg Kommunes Social- og sundhedsafdeling, Jobservice 1994–1995: Projektleder/koordinator, Udviklingsenheden, afd. for Kvalitet, Information og Informatik, Århus Amt 1989–1994: Beboerrådgiver/projektleder, Brabrand Boligforening 1986–1989: Socialrådgiver, Hammel Kommunes Social- og sundhedsforvaltning 1983–1984: Rådgiver, Gellerupparkens Retshjælp 1983–1986: Socialrådgiver, Århus Kommunes Social- og sundhedsforvaltning   Fakta Karsten Poulsen Født 7. august 1961   2012–: Skole- og Dagtilbudschef i Hjørring Kommune. 2011–2012: Konstitueret Undervisningschef og PPR–chef i Hjørring Kommune 2004–2011: Skolecenterleder Lundergårdskolen, Hjørring Kommune  2002–2003: Skoleinspektør Skåde Skole, Aarhus Kommune  2001–2002: Konstitueret skolechef i Skagen Kommune 1999–2002: Skoleinspektør på Ålbæk Skole, Skagen Kommune 1998: Konstitueret skoleinspektør Hedeboskolen, Skagen Kommune  1995–1999: Viceskoleinspektør Hedeboskolen, Skagen Kommune 1986–1995: Lærer Hedeboskolen, Skagen Kommune

Mest Læste

Annonce