Vi taler ordentligt – vil du være med?

Ledelse

09/03/2015 09:27

Nick Allentoft

Når borgere og kommunens ansatte mødes, foregår det oftest stille og roligt, med et klart formål for øje og frem for alt i en god tone. Men det sker også, at tonen bliver presset, og det vil kommunen lave om på. Derfor kører kampagnen Vi taler ordentligt, vil du være med? i denne uge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Vi oplever langt flere positive møder mellem borgere og ansatte end det omvendte. Men vi hører samtidig gennem vores sikkerheds- og samarbejdsorganer en stigende bekymring for, at tonen fra borgerne udvikler sig i en uheldig retning, siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard og fortsætter:

- Denne tendens vil vi gerne tage i opløbet – selvfølgelig for at bevare den gode dialog, men også for at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. En dårlig tone skal ikke være en del af det at gå på arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune, siger kommunaldirektøren, der også har det øverste personaleansvar.

Han understreger, at ansvaret for den gode tone også ligger hos kommunens ansatte:

- Kommunen har en stor del af ansvaret for, at kommunikationen mellem ansatte og borgere ikke løber i en uheldig retning. Derfor er der også sammen med kampagnen sat gang i et arbejde indadtil, hvor medarbejderne drøfter, hvad en god og acceptabel tone er. Både i den direkte dialog og via de sociale medier som fx på Facebook, siger han.

Byrådet bakker op

En omskiftelig tid med mange reformer, faldende befolkningstal og deraf følgende spareøvelser presser både borgere og ansatte og kan give anledning til frustrationer. Frustrationer, der er helt legitime, siger borgmesteren:

Tal ordentligt-stafetten1

77% siger, at tonen i Danmark er skærpet. Men hvorfor? Hvad ligger til grund for den skærpede tone og hvordan kommer den til udtryk? Det skal Tal ordentligt-stafetten på DenOffentlige.dk dissekere.

Stafetten igangsættes i samarbejde med Call me, der som et teleselskab, der lever af at sælge kommunikation, vil tage ansvar for en ordentlig tone og bidrage aktivt til samfundet.

I Tal ordentligt-stafetten søger vi at afdække den hårde tones bagvedliggende strukturer og årsager, for at skabe positiv dialog, bevidsthed og debat. 

Læs alle indlæggene i stafetten her 

- og læs mere om Tal-ordentligt her. 

- I byrådet træffer vi afgørelser, som ændrer rammerne for kommunens ydelser, ligesom reformer kan ændre i vilkårene. Det står vi på mål for samtidig med, at vi appellerer til, at man afleverer en eventuel kritik i en ordentlig tone. Det er et vigtigt budskab at sende, at man som ansat i kommunen selvfølgelig ikke skal være udsat for en dårlig tone, siger borgmester Iver Enevoldsen.

- Vi har nogle fagligt dygtige og kompetente medarbejdere, der er drevet af at ville gøre en forskel for andre mennesker. Den enkelte medarbejder repræsenterer også hele kommunen i borgernes øjne, og der er selvfølgelig plads til at give kritik. Der, hvor det kan gå galt, er, når utilfredshed med kommunen bliver rettet mod den enkelte medarbejder, siger han.

Borgmesteren synes, at det er vigtigt at skelne mellem beslutningstagere og ansatte:

- Som folkevalgte politikere er vi vant til at komme i ilden. Det er vores ansvar at mene noget, lægge en linje og stå på mål for den, siger borgmesteren.

 

Ansatte fortæller på Facebook

I løbet af uge 11 vil borgere møde ansatte, der bærer badges med kampagneteksten Vi taler ordentligt – vil du være med?, og finde plakater med samme budskab på kommunens adresser.

I ugens løb fortæller ansatte, der løser forskellige opgaver i kommunen, også om deres oplevelser med tonen på kommunens hjemmeside og på Facebook.

I dag kan man læse jobkonsulent Tina Birkeholms beretning, og mellem 15 og 16 sidder hun og fagchef Kim Ulv Christensen klar ved tasterne for at tage en dialog om tonen. Det foregår påkommunens facebookside

 

Fakta

Kommunen har ikke data over, hvordan tonen har udviklet sig.

Kommunen har data over, når en dårlig tone er eskaleret: I første halvår 2014 var der i alt 271 anmeldte eller registrerede arbejdsulykker i kategorien Chok som følge af aggression og trusler. Kategorien er oprettet i 2014.

Der er 4500 ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.