Thisted henter ny kommunaldirektør i Rebild

Ledelse

27/01/2016 09:57

Nick Allentoft

Kommunaldirektøren gennem seks år, Carsten Sand Nielsen, stoppede med udgangen af 2015. Nu har Thisted fundet afløseren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

1. marts 2016 sætter Ulrik Andersen sig til rette i stolen som kommunaldirektør i Thisted Kommune. 

Et enigt ansættelsesudvalg bestående af medarbejderrepræsentanter og medlemmer af kommunens Strategi- og Økonomiudvalg har netop peget på Ulrik Andersen i et samlet felt med i alt 11 ansøgere.  - Vi har været igennem en grundig og seriøs ansættelsesproces og er rigtig glade for, at vi nu kan sige velkommen til Ulrik Andersen. Han besidder de kompetencer og den profil, vi gik efter.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Ulrik Andersen har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, har vist fine resultater på strategisk vigtige områder og er stærk på ledelse i både teori og praksis. Alt sammen har overbevist os om, at Ulrik Andersen er den helt rigtige person til at stå i spidsen for at videreudvikle Thisted Kommune, udtaler borgmester i Thisted Kommune, Lene Kjelgaard Jensen, og fortsætter: 

- Vi skal fortsat have en sikker drift på vores kerneopgaver, men vi skal også tænke nyt og innovativt. Blandt andet med realiseringen af Vision 2022. Det er vi sikre på, at Ulrik kan bidrage til, at vi lykkes med, siger Lene Kjelgaard Jensen.

Ulrik Andersen, der siden 2014 har været direktør i Rebild Kommune med ansvar for områder som Center Børn og Unge, Center Familie og Handicap samt Center Kultur og Fritid, ser frem til de nye udfordringer i Thisted Kommune.

- Fremfor alt ser jeg en god balance mellem de udfordringer, som Thisted Kommune står med og så det store potentiale, som kan og skal forløses. Det bliver en spændende opgave – også rent ledelsesmæssigt.

- Jeg har gennem vores samtaler fået bekræftet det gode omdømme, som Thisted Kommune har. Og det glæder jeg mig rigtig meget til at vedligeholde og styrke i tæt samspil med en række nye samarbejdspartnere, indenfor og udenfor Thisted Kommune, udtaler Ulrik Andersen. 

Ulrik Andersen afløser Carsten Sand Nielsen, som pr. 31. december fratrådte sin stilling efter seks år i embedet.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.