Kortfilm om livet i Hedensted Kommune

Velfærd

05/09/2013 10:13

Freja Eriksen

I kommunens mange små lokalsamfund leves et mangfoldigt liv. Det er der nu lavet 15 korte videofilm om. Små film, hvor borgene fortæller om, hvorfor de er så glade for at bo i Hedensted Kommune.

Den 10. september holdes premiere på ”Borgerne fortæller”: 15 videofilm af og med borgere i 15 forskellige lokalsamfund.

Premieren foregår kl. 17.00 på Castberggård i Urlev. Gæsterne, som er lokalråd, byråd og de medvirkende, bliver budt velkomne på den røde løber.

Filmene er produceret i foråret og forsommeren 2013 i samarbejde med lokalråd og lokale borgere. Målet er, at fortælle de gode historier fra de enkelte lokalsamfund, og i det hele taget om livet der.

Projektet er sat i værk af Det Fælles Landdistriktsråd.

Hvert af de deltagende lokalråd har fået et kamera til at optage billeder og video af forskellige begivenheder. De har etableret egne YouTube kanaler, hvor de samler videoklip fra både begivenheder og dagligdagen.

Herudover er der optaget en introduktionsvideo i hvert lokalområde, som består af lokalrådets videoer, billeder og interviews med borgere, klippet sammen med en køretur igennem lokalområderne.

Pressen er naturligvis velkommen til premieren.

Se kortfilmene på Hedensted Kommunes YouTubekanal

Mest Læste

Annonce