Der er god grund til at sige, at Ledelseskommissionens arbejde markerer et skifte — til en erkendelse af, at den offentlige sektor har nogle udfordringer, som er komplekse og kræver nuancerede løsninger. Efter 14 måneders arbejde står vi altså nu med et stort og solidt materiale med udfordringer og løsningsforslag fra Ledelseskommissionen.
Ledelseskommissionen
Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her
Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?
For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt.
Især den meget omfattende spørgeundersøgelse af ledernes egne opfattelser udgør et vigtigt bidrag til debatten. Og et afgørende løsningsforslag er, at få lederne til i højere grad at kigge udad og nedad, så skabelse af værdi for borgerne bliver vigtigere end at sætte kryds i styringsskemaer. Men der er fortsat nogle store udfordringer inden dette bliver anvendeligt.
Der skøjtes hen over styringen
Måden styringen er indrettet på er afgørende for god ledelse. Dette nævnes dog ikke eksplicit i kommissionsrapports afsnit om politisk ledelse, som bliver til en besværgelse om at have tillid til ledelse. Men vi mangler et nyt koncept for politisk styring, som giver bedre styring.
Det samme ses i rapportens afsnit om drift, hvor topledere og ledere af ledere anbefales at afstå fra detaljeret styring. Igen er spørgsmålet: Hvordan? Det er ikke nok at sige, at der skal fokus på resultater. Også styringen af sammenhænge og manglende sammenhænge på tværs nævnes som et problem som mest håndteres retorisk.
Skæv vægtning af medarbejdernes rolle
Set fra mit perspektiv er det problematisk at medarbejderinddragelse primært forstås som at samarbejdssystemet skal forenkles og at en ændring af arbejdstidsreglerne er vigtigst.
Samtidig er kommissionens anbefalinger om at inddrage medarbejderne svage. Der indgår en anbefaling af dialog med fagprofessionelle i et underpunkt om driften. Også når der fokuseres på, at lederen skal sætte retning nævnes det som en del af et underpunkt, at medarbejderne skal motiveres. Men langt nede i prioriteringen.
Lederes præstationer
Lederes præstationer - eller mangel på samme - er et meget relevant emne for Ledelseskommissionen at tage op. Mit kritikpunkt er her, at afsked af ledere og medarbejdere ses meget isoleret af kommissionen, imens de vilkår, driftsledere har og som fås oppefra, ikke har et sted at blive placeret. Hvordan håndteres dårlig politisk ledelse? Hvor håndteres dårlig topchefstyring eller -ledelse? Her spiller ledelsen tæt sammen med medierne og politikerne. Og måske har de faglige organisationer også en potentiel positiv rolle, som kommissionen overser.
Der er interessante takter i nogle af de detaljerede forslag:
Vi skal være meget opmærksom på ledelsesspændet og mindre ansættelsesudvalg.
Det er også oplagt at en del af manglerne om styring op/ned og på tværs samt medarbejderinddragelse i hverdagen kan håndteres klogt af regeringen. Sammenhængsreformen kan tage styringen op og sikre digitale værktøjer.
Dialog kan håndteres ved dialog med parterne på det offentlige arbejdsmarked, i stedet for kommissionens lille krigserklæring mod den danske model. Måske har kommissionen været lidt tonedøv her, men det behøver regeringen ikke være.
