Forside Kultur Dette Fabergé-æg sælges snart på auktion: Du taber kæben, når...

Dette Fabergé-æg sælges snart på auktion: Du taber kæben, når du hører prisen

faberge-winter-egg
CHRISTIE’S IMAGES LTD. 2025

Det bliver et af de dyreste i historien.

Lige nu læser andre

De færreste er klar over, hvor sjældne Fabergé-æg egentlig er. 

Fabergé-æg dukker sjældent op i fri handel. En del er gået tabt gennem historien, andre bor bag panserglas på museer.

Kun syv æg befinder sig i private hænder, hvilket betyder, at enhver handel af æggene er en begivenhed i sig selv.

Et af verdens mest berømte Fabergé-æg er på vej under hammeren, når auktionshuset Christie’s i London i december udbyder det såkaldte Vinteræg. 

Det skriver flere medier, herunder amerikanske CNN og det finske medie YLE.

Læs også

Et værk, der i både udtryk og historie adskiller sig markant fra de øvrige kejserlige pragtstykker, og som nu forventes at blive solgt for mere end 20 millioner pund.

Vinterægget anses tilmed af eksperter som det mest ikoniske af alle.

Overfladen ligner et lag af frost på en rude en iskold morgen, skabt af gennemsigtigt bjergkrystal og dekoreret med omkring 4.500 bittesmå diamanter arrangeret som snefnug. 

Ægget hviler på en fod af platin formet som en isskorpe. Skønheden fortsætter indvendigt, hvor en kurv med anemoner i hvid kvarts og grønne granater udfolder sig som forårets første blomster. Selve materialerne forklarer ikke prisen, det er den ekstreme håndværksmæssige finesse, der gør værket enestående.

Vinterægget blev i sin tid bestilt af zar Nikolaj II som påskegave til sin mor, enkekejserinde Maria Fjodorovna. 

Læs også

Kejserhuset modtog årligt et Fabergé-æg frem til revolutionen, og værkstedet fik aldrig detaljerede instrukser. Hver kreation var resultatet af ren kunstnerisk frihed. 

I dette tilfælde stod en ung kvinde, Alma Pihl, bag designet. Hendes familie havde finske rødder, og hun lod sig inspirere af et vindue dækket af rimfrost en vinterdag. Måske netop derfor blev æggets formsprog mere afdæmpet og moderne end tidligere værker, der ofte bød på tekniske mekanismer og overdådige farver.

Historien omkring ægget er også præget af politisk dramatik. Efter revolutionen solgte den nye sovjetstat talrige kejserlige skatte for at skaffe hårdt tiltrængte midler. Vinterægget blev købt for blot 450 pund af en britisk antikvitetshandler. I dag svarer det til en mindre brugt familiebil, hvilket i retrospekt må betegnes som et kup.

Siden har værket skiftet hænder flere gange. I 1994 blev det solgt for omkring 5,6 millioner dollar, og otte år senere for 9,6 millioner. Nu er et beløb på over 20 millioner pund i sigte, og den nuværende ejer forventes at høste et af de mest bemærkelsesværdige afkast i Fabergés historie.

Ads by MGDK