Læger på intensiv advarer mod Sundhedsplatformen
Sundhedsplatformen udgør en trussel mod patientsikkerheden, skriver læger fra intensivafdelinger i Politiken. Tålmodigheden med det omstridte it-system er sluppet op blandt de læger, der tager sig af kritisk syge patienter.
Det lader Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin forstå i et brev til Sundhedsministeriet og ledelsen i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Her fremgår det, at der to år efter indførelsen på Gentofte og Herlev Hospital ikke er sket væsentlige forbedringer "trods talrige løbende indrapporteringer" om fejl og problemer. Ifølge lægerne er det især it-systemets medicinmodul, der skaber usikkerhed, og "risikoen for over- og dobbeltmedicinering med potente lægemidler udgør formentlig den største enkeltstående trussel mod patientsikkerheden".
Formanden for det lægelige selskab, Joachim Hoffmann-Petersen, nævner hjertesyge og patienter med for lavt blodtryk som nogle af dem, der risikerer at blive fejlbehandlet. Det kan ske, fordi Sundhedsplatformen ikke "taler" med medicinpumperne, lyder det.
Debatten om Sundhedsplatformen
Følg debatten om Sundhedsplatformen på denne tema-side.
Personalet har mistet tilliden til systemet, da de ikke "kan være sikre på, at patienterne får den medicin, der er ordineret".
- Der mangler overblik i medicinmodulet og journalsystemet. Det er meget alvorligt, ikke mindst for vores patienter på intensive afdelinger, hvor personalet ofte står i en akut og presset situation, siger han til Politiken.
Joachim Hoffmann-Petersen kender dog ikke til konkrete sager om dødsfald eller alvorlig fejlbehandling.
Formanden for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), anerkender fuldt ud, at der er områder, hvor Sundhedsplatformen stadigvæk ikke fungerer godt nok.
- Der har været fokus på det gennem længere tid, men uden at problemerne er blevet løst. Det er ikke godt nok, siger hun til avisen.
Hun tilføjer dog, at der kommer en opgradering af systemet til november, som gerne skulle forbedre situationen.
Overblik: Problemerne med Sundhedsplatformen
Siden indførelsen af it-systemet Sundhedsplatformen har sundhedspersonale flere gange slået alarm.
Sundhedsplatformen er det dyreste it-projekt i dansk sundhedsvæsens historie, men implementeringen af systemet i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået meget kritik.
Læs også: Din DNA til salg
- Staten slipper bremsen: Vækststrategi med DNA og forsøg på mennesker
- Din DNA til salg: Staten vil tjene på DNA, sundhedsdata, og forsøg på mennesker
- Guiden myndighederne ikke giver dig: Sådan undgår du at havne i DNA-register
Formand for Patientdataforeningen og praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen blogger på DenOffentlige.
Få overblikket over forløbet med Sundhedsplatformen her:
- 21. maj 2016 går Sundhedsplatformen i luften på Herlev og Gentofte Hospital, hvor man implementerer systemet fra den ene dag til den anden.
- En uge efter pibler kritik frem fra forskellige dele af sundhedspersonalet, fordi det nye it-system er præget af børnesygdomme. Overlægerne mener, at det forsinker deres arbejde.
- Sundhedsstyrelsen beder Styrelsen for Patientsikkerhed om at gå ind i sagen.
- 10. juni 2016 vælger Styrelsen for Patientsikkerhed at følge sagen nøje, men griber ikke ind over for regionen.
- 4. november 2016 skriver Ekstra Bladet, at registreringen af kræftpatienter på hospitalerne i Herlev og Gentofte er mangelfuld på grund af Sundhedsplatformen. Omkring 200 færre kræftpatienter er blevet registreret i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal.
- 5. november 2016 rulles Sundhedsplatformen ud på Rigshospitalet.
- 11. april 2017 skriver Politiken, at en fejl i Region Hovedstadens nye Sundhedsplatform har betydet, at 50 patienter i marts har fået udskrevet medicin i forkerte doser i en kortere eller længere periode.
- 17. april 2017 skriver Politiken, at Rigshospitalet i København ikke længere kan tilbyde kvinder med brystkræft at blive behandlet inden for den tidsgrænse, som ellers er fastsat i de nationale kræftpakker.
- 10. maj 2017 viser en redegørelse fra Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet, at der fortsat er store problemer med it-systemet.
- 2. juli 2017 skriver Politiken, at kontrollen af, om kræftpatienter bliver behandlet til tiden i Region Hovedstaden, reelt er brudt sammen. I de første tre måneder af 2017 har Region Hovedstaden eksempelvis kun registreret 505 forløb med kræftpatienter. Normalt bliver der i den periode behandlet omkring 1200 patienter.
- 3. juli 2017 kalder sundhedsminister Ellan Trane Nørby (V) det "alvorligt" og "uacceptabelt for patienterne", at der mangler overblik over kræftpatienterne i regionen. Hun kræver svar fra regionen.
- 8. juli 2017 erkender regionsformand i Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) over for Politiken, at regionens syn på Sundhedsplatformen har været "for rosenrødt".
- 18. august 2017 meddelelser Region Syddanmark, at man ikke vil indføre Sundhedsplatformen. Amerikanske Epic, der står for Sundhedsplatformen sammen med danske NNIT, er fravalgt som leverandør.
- 8. november 2017 meddeler Rigsrevisionen, at den starter en fuld undersøgelse af Sundhedsplatformen.
- 25. november 2017 indføres Sundhedsplatformen i Region Sjælland.
- 21. januar 2018 skriver Berlingske, at fejl i Sundhedsplatformen har betydet, at fem kræftsyge børn har fået for høj eller lav dosis af kemobehandling. Kontrollen af behandlingen blev ikke gennemført i tilstrækkelig grad på grund af tidspres.
- 10. april 2018: Ifølge Politiken er kun 27 procent af de ansatte i Region Hovedstaden tilfredse med at bruge Sundhedsplatformen. Til sammenligning erklærer 40 procent sig utilfredse med it-systemet. Det viser en brugerundersøgelse, som Region Hovedstaden har foretaget blandt de ansatte på hospitalerne, som bruger Sundhedsplatformen.
Kilder: BT, DR, Ritzau, Politiken, Region Hovedstaden og Ekstra Bladet.
/ritzau/