Dansk Sprognævn sætter fokus på myndighedernes sprog

Kommunikationen mellem offentlige myndigheder og borgere i Danmark har de seneste år ændret sig radikalt. Nu foregår kommunikationen ikke længere på papir, men ved hjælp af hjemmesider, sociale medier og e-mails. Men hvad betyder det for myndighedernes sprog og kommunikationen med borgerne? Bliver sproget mindre komplekst og mere i øjenhøjde, eller er sproget det samme selvom mediet har ændret sig?   De digitale medier skaber nye retningslinjer Siden 2014 har danske myndigheder været forpligtet til at kommunikere digitalt med borgerne. På Dansk Sprognævn vil vi gerne sætte fokus på hvad det betyder for kommunikationen mellem myndigheder og borgere.

”Sproget i tekster fra offentlige myndigheder til borgere er de seneste årtier blevet kritiseret for at være uforståeligt og uvenligt. Masser af myndigheder har taget kritikken til sig og arbejder på at forbedre det sprog de møder borgerne med. Men med kravet om digital kommunikation mellem borgere og myndighed opstår der nye spørgsmål og perspektiver. Hvad betyder det fx for sproget når man ikke bare skal skrive til borgerne som i en traditionel tekst, men også skal skrive med dem som man gør på Facebook? Og hvordan er myndighedernes kommunikation på papir blevet tilpasset de nye digitale medier? Det er nogle af de spørgsmål som vi ønsker at diskutere og undersøge nærmere på vores konference i maj om klart sprog i digitale medier”, siger Anne Kjærgaard fra Dansk Sprognævn.

  Sprogarbejde i en digital virkelighed – et langt sejt træk Næsten alle danske offentlige myndigheder har i dag deres egen hjemmeside, og mange er også på de sociale medier. For borgerne betyder det et møde med myndighederne på mange forskellige platforme. Det stiller krav til tilrettelæggelsen af kommunikationen med borgerne. 

 

”Borger.dk samler information og digital selvbetjening på tværs af det offentlige og havde i 2016 mere end 36 mio. besøg. Hvis borger.dk skal fastholde de høje besøgstal og tilfredshed hos borgerne, er det vores erfaring at det kræver stram styring af kommunikationen på portalen og tæt samarbejde mellem myndighederne, fx ved at insistere på borgernes perspektiv, ved at sikre høj grad af ensretning af sprog og navigation og ved at udvikle værktøjer som gør det nemt og attraktivt for myndighederne at indgå i portalsamarbejdet”, siger chefkonsulent Margrethe Harbo fra Digitaliseringsstyrelsen.

Læs også: Sproglige virkemidler

  Få tips, tricks og forskningsbaseret viden om digital kommunikation mellem borgere og myndigheder  Formålet med konferencen Sprog og kommunikation i digital borgerbetjening er at sætte fokus på hvordan det offentlige kommunikerer digitalt. Målgruppen er blandt andet offentligt ansatte der arbejder med digital borgerbetjening, og som ønsker at få forskningsbaseret viden om klart sprog i en digital verden.   Konferencen vil byde på oplæg fra både praktikere og forskere fra hele Norden. Oplæggene vil give inspiration til hvordan man som offentligt ansat kan gøre sin egen digitale borgerkommunikation bedre – både ud fra et forskningsbaseret perspektiv og med udgangspunkt i andres praktiske erfaringer.        Tid og sted Konferencen afholdes den 4.-5. maj 2017 i Gentofte.  Læs mere om konferencen og de forskellige oplæg på Dansk Sprognævns hjemmeside.      Kontaktpersoner Anne Kjærgaard, forsker i Dansk Sprognævn (3374 7408, [email protected])