Når lederen ikke vil løfte opgaven, hvordan skulle lærerne så kunne?
Skrevet af Rikke Jørgensen, mor til to drenge der er indskrevet på Fløng Skole (den ældste skal i 3.klasse, den yngste er pt. Ekskluderet, grundet sin adfærd).
Baggrund: virkende lærer, på 18. år, i en anden Vestegnskommune.
Der er nu kun små to uger til, at det nye skoleår starter, et skoleår der byder på en længere, mere varieret og en mere spændende skoledag.
Det lyder jo ganske flot, men hvad rummer det egentlig?
På Fløng skole, i Tåstrup, har de endnu ikke fået lagt et skema, så vi kan se resultatet af den nye reform. Man kunne fristes til at tro, at de tilbageholder dem, fordi de ikke ønsker at forholde sig til den kritik der følger, når det bliver tydeligt, at der ikke er nyt indhold bag de flotte ord.
Man skal nemlig ikke være særligt skarp for at kunne gennemskue, at mere ikke er lig med bedre undervisning.
Til informationsmødet inden sommerferien fortalte skolelederen, på Fløng skole, om hvordan det skulle blive mere interessant at gå i skole hos ham, hvilket hans afdelingsleder bakkede ham op i.
Skoledagen vil blive mere interessant og spændende var ordene og hun fortsatte med, at der nu kommer et valgfag der hedder innovation og det er det som erhvervslivet har brug for. Efter lidt tavshed, var der en forældre, der spurgte ind til, hvad det valgfag så handlede om.
Det var der ingen af dem, der kunne svare på. Begrundelsen var, at de ikke lige havde fået talt med lærerne, men det blev spændende og nyt. Efter en pinlig udenomssnak røg fremlæggelsen over i, hvad Fløng Skole kunne, som de andre skoler i Tåstrup ikke kunne.
”Vi har en to-voksenaftale med klubben, og det er vi de eneste der har”…, ”vi har en helt særlig aftale om sund skolemad og det er der ingen af de andre der har” og så var innovationsvalgfaget blevet parkeret, der blev i hvert fald ikke spurgt ind til det længere.
Ingen af de tiltag udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, mindsker betydningen af social baggrund eller øger elevernes trivsel. (Forligskredsens tre nationale mål)
Jo, måske trivslen for elever fra 4.klasse, hvis de går i klub. Men eleverne skal vente helt fra 1.maj inden de starter i 0.klasse og så frem til 1.maj, i slutningen af 3.klasse, for at melde sig ind i denne klub.
Den forskning, som KL og UVM støtter sig op ad peger på, at det er vigtigt med en tidlig indsats og det er tydeligt, at det er overgangen fra børnehave til skole der skaber udfordringer, da børnene går fra et miljø med selvforvaltning, hvor det enkelte barn i centrum, til et miljø hvor forventningerne til barnet er, at man skal kunne indordne sig i en gruppe, vente på tid og udsætte egne behov. (Kilde Clearinghouse 2008).
Det er altså ikke flere lektioner, men professionelle lærere, der arbejder i refleksive teams, med elevernes trivsel og læring for øje, der kan højne det faglige niveau.
Skolelederen blev også spurgt til inklusion og til det svarede han, at det ikke havde noget med reformen at gøre og at børn med særlige vanskeligheder stadig ville blive visiteret ud til specialtilbud.
Igen en udenomssnak, uden hold i virkeligheden. Folkeskolereformen handler også om, at flere elever skal kunne forblive i almentilbuddet, dog ikke hvis du spørger skolelederen.
Lederen udtrykte over for mig, i en anden sammenhæng, at inklusion er noget man taler om, på forvaltningsniveau, men i virkeligheden, kommer det ikke til at foregå, i hvert fald ikke på Fløng skole. De lever i en fantasiverden deroppe på forvaltningen, som han sagde.
Det er også en fin pointe, ud fra devisen lige børn leger bedst og så behøver man heller ikke ændre praksis. Fløng skole er nok den skole i Tåstrup, der hjemsender flest børn til enkeltmandsundervisning, med den begrundelse, at de ikke har ressourcen til at arbejde inkluderende.
Selv SFOen benytter sig af den undskyldning, trods det, at man, hvis man er uddannet pædagog, burde være rustet til netop inklusionsarbejdet, det er barnets udvikling, man uddanner sig i.
At forskning så i høj grad peger på, at ressourcen til inklusion overvejende ligger i den enkeltes tilgang til barnet, er en petitesse, som man gladeligt ser bort fra og afviser med begrundelsen, når virkeligheden rammer, så må forældrene selv tage over.
Skolen kan have ret i, at inklusion ikke som sådan har noget med reformen at gøre. Regeringen indførte lov 379 i 2011 og den trådte i kraft 1.5.2012, hvilket vil sige, at skolen ignorerer det lovgrundlag Folkeskolen bygger på.
Skolen har dog ansat en inklusionsvejleder, men projektet er på forhånd dødsdømt, idet der hele tiden er det ”men”, at skolelederen bortviser, hvis det ikke glider af sig selv (en påstand jeg bygger på egne oplevelser, samt oplevelser jeg har fået gengivet af andre forældre på skolen samt forældre i Facebookgruppen ”HTK: handikappede børn er stadig syndebukke”.)
Regeringens målsætningen er, at 96% af alle elever skal være inkluderet i 2015 – tiden er ved at løbe ud, der er kun et halvt år til og de vælger stadig eksklusionen til enkeltmandsundervisning, som et værktøj (denne påstand kan underbygges af min egen oplevelse med min yngste søn i maj, i år).
Det er som om, at tiden er stået stille og at ledelsen på Fløng Skole ikke har sat sig ind i de målsætninger og krav der stilles til skolerne, i dag.
Og måske med god grund, da det er noget af det, der bekymrer os forældre mest – skal min lille pode udsættes for de der vilde og voldsomme børn.
Både ja og nej, for hvis man arbejder med at alle skal passe ind i kassen, så vil inklusion aldrig lykkes og dermed udsættes vores børn for voldsomme reaktioner fra de inkluderede børn, af den simple årsag, at de ikke trives. Man skal være villig til at arbejde med konflikter, sejre og nederlag og det kræver en leder, der tror på projektet.
Og hvorfor skulle man dog det? Af den simple grund at samfundsøkonomisk koster det os alle, hvis dit barn ikke får selvtillid nok, til at klare voksenlivet og det koster os alle, hvis min dreng bliver ekskluderet og derfor søger de grupper der godt vil have vilde drenge – ingen nævnt, ingen glemt.
Socialstyrelsen udsendte et Vidensnotat i år med fokus på ADHD, som støtter op om det Clearinghouse konkluderede i 2008.
Alle børn får et større fagligt udbytte, hvis læreren mestre tre ting: De skal være didaktisk velfunderede, de skal arbejde i og med relationer og de skal mestre det man kalder klasserumsledelse. Alle elementer der reelt ikke koster penge, men som kræver noget af læreren som menneske.
Og som den fjerde forudsætning peger Clearinghouse på, at to-lærerordning giver gode resultater. Ikke en to-lærerordning, hvor den ene voksne fungere som irettesættende radiatorpædagog, men en to-lærerordning, hvor man fungerer som en ekstra faglig kapasitet i undervisningen, men det kræver fælles forberedelse og fælles ansvar for opgaven.
Så igen ikke mere, men kvalificeret og velforberedt undervisning, der tager højde for elevernes forskelligheder, frem for at tilrette og indpasse til en bestemt form.
Dem der skal kræve det og vise vejen, det er ledelsen på skolen.
Og med den oplevelse jeg har med ledelsesteamet på Fløng Skole, er jeg yderst bekymret over, hvordan de vil sørge for at eleverne ikke bare får mere af det samme. Det er jeg af den simple årsag, at ledelsen på Fløng Skole allerede før reformen ikke mestrede deres opgave, de skal være garanter for at skolen bevæger sig i den retning, som politikerne udstikker og det gør de ikke.
Jeg sidder derfor tilbage med spørgsmålet, når lederen ikke vil løfte opgaven, hvordan skulle lærerne så kunne?
