De næste to år vil Aarhus Kommune forsøge sig med anonyme jobansøgninger. Foto: Shutterstock
De næste to år vil Aarhus Kommune forsøge sig med anonyme jobansøgninger. Foto: Shutterstock

Nu skal jobansøgninger være anonyme

Ledelse

24/6/22 8:36

Jens Asbjørn Bøgen

Køn, alder og etnicitet skal censureres fra jobansøgninger til offentlige stillinger. Det har et flertal i Aarhus Kommune vedtaget.

Fremover skal jobansøgninger til Aarhus Kommune anonymiseres. Det betyder, at informationer som alder, køn og etnicitet skal fjernes fra ansøgningerne, inden de ryger ud til de relevante modtagere.

Det byrådet vedtaget med et bredt flertal bestående af SF, Enhedslisten, Venstre, Radikale Venstre og Socialdemokratiet

Forslaget blev stillet af SF, og det skal være med til at arbejde imod de racistiske, alders- og kønsdiskriminerende fordomme, der kan dukke op, når man skal ansætte, fortæller Mette Bjerre (SF):

"Vi vil med indstillingen lægge vægt på, hvad folk kan og på deres kompetencer og ikke komme til at skele til navnet eller alderen."

Det fortalte hun onsdag i P1 Morgen inden afgørelsen på byrådsmødet.

Etniske minoriteter skal sende 50 procent flere ansøgninger

Lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Aske Juul Lassen, fortæller til DR, at der er et generelt problem med ubevidst diskrimination, når der skal ansættes flere hænder.

Han forsker i pensions- og aldringsstudier og fortæller, at mange ældre bliver mødt af fordomme. For selvom der ikke er noget håndfast, der underbygger fordommene, viser undersøgelser, at ældre bliver betragtet som langsommere, mindre produktive, mine omstillingsparate og som havende flere sygedage.

Et studie fra Københavns Universitet har vist, at etniske minoriteter skal sende 52 procent flere jobansøgninger for at blive kaldt til samme antal jobsamtaler som personer med danskklingende navne.

DF: Tudetosset

Dansk Folkeparti var med på mødet, da det blev vedtaget at indføre en prøveperiode med anonyme ansøgninger. Men han har ikke ligefrem armene oppe over hovedet over resultatet:

"Det er tudetosset, at vi skal til at have medarbejdere, der skal gennemgå jobansøgninger med det ene formål at gøre dem anonyme, så dem, der ansætter, ikke kan se ansøgerens alder, køn eller etnicitet. Det tror jeg sådan set ikke, de lægger vægt på," fortalte han i P1 Morgen før afstemningen onsdag.

Kommunen har et mål om, at sammensætningen af de ansatte skal afspejle de borgere, der bor i Aarhus. 12,4 procent af dem, der bor i Aarhus, er indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande. Ifølge forslaget har omkring 7,5 procent af de ansatte i kommunen ikke etnisk dansk baggrund.

Mette Bjerre understreger, at det ikke handler om, at medarbejdere i kommunen med vilje fravælger ældre personer, personer med anden etnisk baggrund eller kvinder.

"Det er ikke, fordi der sidder mennesker, der bevidst diskriminerer. Men vi har alle sammen som mennesker naturligt bias, og det er svært at fralære sig," sagde hun til P1 Morgen.

Forsøgt før - uden succes

Som det er lige nu, kommer ansøgningerne ind i et IT-system, der automatisk kan fjerne foto, køn, alder og navn, så det ikke fremgår af ansøgningen. Men der skal stadig sidde en medarbejder af kød og blod og sørge for, at ansøgere ikke har sneget informationer ind om, hvor ansøgeren for eksempel kommer fra.

Den anonyme ansøgningsproces skal i første omgang være en prøveordning på to år, hvor kommunen kan eksperimentere med, hvordan det skal gribes an i praksis - og undersøge, hvor meget bureaukrati og papirnusseri, det faktisk fører med sig.

Faktisk er lignende tiltag forsøgt andre steder. Tilbage i 2007 forsøgte Københavns Kommune sig med samme ordning - men evalueringen viste, at der ikke blev ansat flere med anden etnisk baggrund end dansk, end der plejede.

Og i Norge og Sverige er man i gang med lignende forsøgsordninger. Det er dog uklart, hvorvidt det har virket i forhold til at ansætte mere mangfoldigt.

Annonce