Forside Gæster Ny regionsdirektør vil stramme op efter Holst-skandale

Ny regionsdirektør vil stramme op efter Holst-skandale

Ny regionsdirektør vil stramme op efter Holst-skandale

Der skal rettes gevaldigt op på det indtryk, som borgerne har fået af Region Syddanmark de seneste måneder. Det mener regionens nye direktør, Jane Kraglund.

Hun er netop begyndt i sit nye job, og for hende er det klart, hvad der skal prioriteres.

Hun vil bruge de seneste måneders stormvejr omkring den tidligere ledelse med Carl Holst (V) i spidsen som udgangspunkt til, hvordan man strammer op og kigger fremad.

– Vi skal kigge på, hvilke procedurer der skal justeres, og hvilke samtaler der skal til for at få åbenhed og ordentlighed i sagerne, siger Jane Kraglund til DR Syd.

Læs også: Jane Kraglund ny regionsdirektør i Syddanmark

Den nye direktør understreger, at borgerne kan have tiltro til, at problemet handlede om den tidligere ledelse.

Tidligere i debatten har det ellers lydt, at det var selve kulturen i regionen, der var et problem, men det afviser den nye direktør.

– Der er foregået nogle problematiske ting i direktionssekretariatet, men langt de fleste medarbejdere har ikke haft noget med det her at gøre, siger Jane Kraglund til DR Syd.

Jane Kraglund har tidligere arbejdet i Region Syddanmark og kommer fra en stilling som universitetsdirektør på Aarhus Universitet.

Ads by MGDK