Offentligt ansatte bliver mere og mere bange for at ytre sig om kritisable forhold på jobbet. Syv års indsats med oplysning og vejledning har fejlet. Folketingets Ombudsmand peger på behovet for en ny indsats.
Lige nu læser andre
Ytringsfrihed og tavshedskultur
Vi har samlet artikler om ytringsfrihed og tavshedskultur i det offentlige på denne temaside.
Blandt ombudsmandens sager udgør sagerne om ansattes ytringsfrihed med hans egne ord for tiden en ‘usædvanligt stor andel’.
“Den første, store betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed kom i 2006, men man må konstatere, at hverken den eller den oplysning og vejledning, der er kommet siden, fuldt ud har virket; problemet bliver ved med at bestå. Der synes at være brug for noget mere håndgribeligt”, siger Jørgen Steen Sørensen. FTF har gennem en årrække sammen med LO og Dansk Journalistforbund anbefalet, at Folketinget indfører en ansættelsesretlig beskyttelse af de offentligt ansatte for at sikre deres ytringsfrihed (privat ansatte er som udgangspunkt underlagt langt skrappere regler ift. at ytre sig, derfor er de ikke omfattet af forslaget). Til det siger ombudsmanden:“Jeg konstaterer, at det ikke har været udslagsgivende for Folketinget at lægge vægt på den symbolvirkning, som lovgivning eventuelt kunne have. En virkelig grundig oplysningsindsats kan også meget vel have samme eller bedre virkning – det vigtige er at finde det instrument, som løser problemet. Og her er det væsentligt at tænke i nye og praktisk operative baner”.