På opdagelsesrejse i velfærdssamfundet

I foråret 2014 lancerede VIA University College et nyt uddannelsesforløb, som skal ruste ledere og medarbejdere i kommuner til at blive dygtige playmakere. Begrebet er især kendt fra sportens verden, hvor playmakeren er kendetegnet ved at ”have et godt blik for spillet, så han både kan vælge det rigtige spilsystem og samtidig have evnen til at bryde ud af det, hvis muligheden byder sig”.

Selv om man hos VIA opererer med en teoretisk forståelsesramme for begrebet, er den sportslige definition en god metafor for den rolle, som en playmaker har øvet sig i at indtage efter at have gennemgået det omtalte forløb. Her handler det om at styrke deltagernes kompetencer, så de bliver bedre til blandt andet at skabe stærke netværk, at facilitere disse samt at skabe nye bud på, hvordan kommunerne løser sine kerneopgaver.

Kan vi opdage noget?

Tankerne bag det første playmakerforløb skulle vise sig at flette fornemt ind i det nationale projekt Kompetencehub, som er et samarbejde mellem landets syv professionshøjskoler, der har forsket i og arbejdet med at udvikle viden og læringsdesigns om geninnovation; evnen til at opdage, tilpasse og forankre innovative løsninger. - Ved at deltage i Kompetencehub har vi fået større viden om, hvilke individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser, der styrker geninnovationen i den offentlige sektor, og den viden har vi kunne bruge direkte i arbejdet med at videreudvikle en version 2.0 af playmakerforløbet. På den baggrund spurgte vi fx os selv: Kan vi mon gå på opdagelse og bruge vores geninnovationskompetencer til at udvikle et nyt læringsdesign?, fortæller lektor Inger Marie Larsen-Nielsen, som har været VIA University Colleges Kompetencehub-ansvarlige.    Antropologisk brugerrejse Som eksempel på, hvordan der er taget nye metoder i brug, fremhæver hun et meget givende samarbejde med Plejecenter Skovkilden i Skanderborg. Her lod en underviser fra University College Sjælland sig skrive ind som beboer, Inger Marie Larsen-Nielsen fungerede som hans pårørende og en tredje kollega fulgte en medarbejder fra plejehjemmet en hel dag. På den måde tvang de sig ud af deres vante roller og rammer. ”Beboeren” flyttede ind, svarede på spørgsmål om alt fra morgenhygiejne til medicin-allergier og boede et døgn på centeret. Sideløbende gennemgik Inger Marie Larsen-Nielsen et pårørende-forløb med intromøde, udlevering af informationsmateriale og samtaler om alt fra forventninger til praktiske omstændigheder. - Som underviser på brugerrejse fik jeg den erkendelse, at vi ofte underviser i at se, forstå og samtale om virkeligheden i abstraktioner. Undervejs i vores lille, antropologiske brugerrejse blev vi som pårørende og beboer tvunget til at tænke på en anden og mere sensitiv måde. Vi måtte indtage en ikke mere-vidende rolle i mødet med de fagprofessionelle, og måden vi talte sammen på fik en mere ligeværdig karakter. Vi kunne stille åbne, nysgerrige spørgsmål knyttet til den reelle undren, der blev vakt hos os, siger Inger Marie Larsen-Nielsen.    At drikke en kop kaffe Erfaringerne fra dagene på Skovkilden indgik som optakt til de to efterfølgende workshops. På den første deltog udelukkende personale, og her fik Inger Marie Larsen-Nielsen og hendes kollegaer mulighed for at tilbagegive deres oplevelser fra brugerrejsen.  - Vi kom ikke med idéer, og vi gik ikke i ind i teoretisk abstraktioner. Det gjaldt om at sætte samtaleprocesser i gang, der kunne hjælpe medarbejderne til, at det praksisnære kunne perspektiveres på andre måder end de vante, og erfaringerne fra brugerrejsen kunne bruges til at italesætte tanker og følelser omkring det selv at blive gammel eller pårørende, siger Inger Marie Larsen-Nielsen. I den efterfølgende nyskabelsesfase på workshoppens førstedag blev der taget kreative materialer i brug for at sætte gang i de visionære drøftelser, som også gerne skulle udmunde i konkrete idéer. Nu var det personalet, der skulle på banen, og flere forskellige prøvehandlinger så dagens lys: Om nye former for samskabende alliancer, nye inddragende aktiviteter, mere tydelighed om forventninger og muligheder for pårørende og for ”stjernestunder” mellem personale og beboerne. Det stod klart, at den anderledes indgangsvinkel og efterfølgende facilitering var med til at skabe nye mulighedsrum.

Næste workshop begyndte som et internt møde for personalet, men herefter var flere pårørende inviteret til at deltage. Dette skete uden forventninger om, hvad der skulle komme ud af seancen. Parolen var; nu drikker vi en kop kaffe sammen – og så ser vi, hvad det fører til. Det samlede udfald af de to workshops skulle vise sig at være meget givende, og det var endnu et eksempel på, at der er værdi i at turde kaste sig ud på dybt vand uden at have klare forestillinger om, hvad det fører til. - Sammen med medarbejdere og ledere fra Skovkilden har vi arbejdet med flere af de individuelle kompetencer, som Kompetencehub-projektet har identificeret som vigtige for at styrke mulighederne for geninnovation. At finde metoder til at se virkeligheden med nye øjne, fx beboernes og de pårørendes, træner evnen til perspektivskifte, mens det at indgå i en åben dialog stiller krav til de medvirkendes relations- og kommunikationskompetencer, siger Inger Marie Larsen-Nielsen, som desuden glæder sig over, at flere af de omtalte forslag til prøvehandlinger har fået ben at gå på i hverdagen. - Helt konkret er Skovkilden nu i gang med at forbedre det materiale, som bliver udleveret til nye beboere og deres pårørende. Det var noget af det, der kom ud af mødet mellem personalet og de pårørende. Herudover har vi set, at de idéer, der blev udviklet på workshoppen, har avlet nye og flere idéer – og det er jo særlig positivt, for det vidner om, at processen har bidraget med noget, der kan komme til at sætte strøm til geninnovationen i kommunale organisationer fremover, slutter hun.   Hvad er geninnovation? Begrebet geninnovation dækker over lederes, medarbejderes og organisationers evne til at • opdage og udvælge innovative løsninger udviklet i en anden sammenhæng • tilpasse med til egen organisation • og forankre dem, så de bliver organisationens egne.   Flere artikler om emnet
http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/geninnovation-oeger-effektiviteten/ http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/gode-ideer-skal-geninnoveres/ http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/kompetenceudveksling-i-professionshoejskoler-og-kommuner/
    Om Kompetencehub Kompetencehub er et samarbejdsprojekt med deltagelse af samtlige syv professionshøjskoler i Danmark. Projektet udvikler læringsdesigns, der gør offentlige medarbejdere og organisationer bedre til at opdage, tilpasse og forankre andres gode ideer i egen hverdag. På den måde styrkes spredningen af innovation til gavn for en bæredygtig udvikling af den offentlige sektor.