Skabelse af professionelle lokalpolitikere og et nyt politisk lederskab

Ledelse

05/10/2013 15:49

Mogens Hegnsvad

Uddannelse af lokalpolitikere var det alle kunne enes om, da FORUM netværket 30.09. havde arbejdsmøde om lokalpolitisk lederskab. Det peger i retning af professionelle lokalpolitikere. For nogle var dette et dilemma i kontrast til lægmandspolitikere.

I mit foregående blogindlæg refererede jeg debatten om idealet lægmandspolitikere. Men professor Eva Sørensen stillede mere vidtgående krav til det lokalpolitiske lederskab.

De 3 krav som professor Eva Sørensen stillede op (se forrige blog) skal rette sig mod det politiske fællesskab - sagde hun. I det hele var de senere års debat om mere ledelse en for eensidig fokusering på administrativ ledelse.

Jeg mener behovet for professionelle lokalpolitikere er så meget desto større, fordi der både kræves politisk lederskab rettet mod de politiske fællesskaber og civilsamfundet og borgerne OG et bedre samspil mellem den politiske ledelse og forvaltningsledelsen.

I videre overvejelse herom, blev jeg inspireret af et indlæg af den amerikanske professor Ken Meier (konference CBS 4. okt om motivation og styring af den offentlige sektor). Han fremhævede nogle værdier for styring af offentlige institutioner, der lagde mere vægt på stabilitet end på uovervejede hastige forandringer der ikke har nok chance for at blive til noget. Han sagde flere gange om hastige strategiændringer, at "its not going to happen". Altså - der smides for mange forandringsmål på gaden på een gang, og den offentlige organisation er nødt til selv at udvælge hvilke den så koncentrerer sig om. Som en værdi i stabilitet var også "no policy churn" - hvilket jeg oversætter til : undgå politisk hysteri.

Skifte i den politiske rolle

Tager vi disse råd ind i diskussionen om de danske lokalpolitikere, øges jo kravet om mere professionalisme. For at undgå "policy churn" må man politisk have en viden om at styre den offentlige organisation. Hvordan styre uden at ødelægge driften - og ødelægge motivationen i den offentlige sektor. For politik i dag "deltager" i den forvaltningspolitiske styring. Tidligere paradigmer - bureaukrati, fagprofessionel styring og NPM - indeholdt alle en værdi om at politikerne satte mål men ikke blandede sig i udøvelsen. Den værdi holder ikke i dag.

På nævnte konference om motivation var på programmet også Økonomi- og Indenrigsministeren. Hun meldte dog afbud, og i stedet talte afdelingschef Marie Munk, fra Ministeriets afdeling offentlig fornyelse og velfærdspolitik - den enhed, der skal løfte regeringsprogrammets erklæringer om modernisering og bl.a. mere faglighed og tillid til de offentigt ansatte. Det lykkedes Marie Munk at tale i 20 minutter - om moderniseringens mange elementer - uden at hun med eet ord nævnte faglighed eller tillid. Det overrumplede åbenbart også ordstyreren, der spontant i sit spørgsmål så gerne ville høre om en mulig sammenhæng til konferencens tema motivation.

Meget typisk for motivationskonferencens debatter, dukkede hele tiden forårets lærerkonflikt op. Den var et eksempel på "policy churn" - politisk hysteri, som kunne være undgået ved at mere professionelle lokalpolitikere i stedet for at deponere deres magt hos KL og regeringen kunne have løst det "problem" lærernes arbejdstid kunne kaldes, hvis de vidste mere om deres egen organisation.

Jeg vil i senere blogindlæg forfølge emnet, om hvad professionelle lokalpolitikere skal tage sig af.

Mest Læste

Annonce