Den 45-årige vicedirektør Maj Buch bliver ny direktør i Greve Kommune. Det besluttede Byrådet på sit møde mandag.
Vicedirektør Maj Buch bliver ny direktør og indtræder dermed i direktionen i Greve Kommune. Det besluttede Greve Byråd på byrådsmødet mandag aften. Den nye direktør vil blandt andet få ansvaret for dagtilbud, skoler, og børne- og familieområdet og skal betjene Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Trygheds- og Integrationsudvalget.
Læs også: Jette Deltorp forlader Greve
Maj Buch er 45 år, uddannet cand.polit. og har været ansat i Greve Kommune siden 2005. Det faglige omdrejningspunkt har været økonomien, men Maj Buch har samtidig også haft ansvaret for flere store driftsområder.
I alle årene i Greve Kommune har Maj Buch været medlem af kommunens centrale ledelse og chefgruppe, senest som centerchef og med titel af vicedirektør.
Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding.