Lejres borgmester flytter sit kontor ud til borgerne

Torsdag flytter Lejre Kommunes borgmester Carsten Rasmussen sit kontor til Englerup for en dag. Det er første stop på en rundtur, der vil bringe borgmesteren til mange flere steder i Lejre Kommune.

Kontoret bliver indrettet i kommunens rullende mødested, Vores Sted-vognen.

”Jeg taler jo med mange forskellige mennesker i mit arbejde, men jeg vil alligevel gerne lidt mere systematisk ud til borgerne, så jeg får en endnu bedre fornemmelse af, hvad der rører sig dér, hvor livet foregår. Og forhåbentlig kommer jeg også i kontakt med nogle, der normalt ikke lægger vejen omkring rådhuset”, siger Carsten Rasmussen.

Gør som Lejre Kommune - del viden på DenOffentlige

Lejre Kommune er medlem af DenOffentlige og deler viden med hele Danmark. Læs mere fra Lejre her.

Lejre Kommune består af i alt 49 små byer og landsbyer. Borgmesterens rundtur er et led i bestræbelserne på at bringe det politiske arbejde tættere på borgerne og styrke samarbejdet om at udvikle kernevelfærden. Det var et behov, som det midlertidige Kernevelfærdsudvalg også pegede på, da det afleverede en række anbefalinger til Lejres kommunalbestyrelse i 2018. Andre initiativer i samme retning er muligheden for, at borgerne kan stille forslag til politikerne. Kommunalbestyrelsen inviterer også borgerne til fællesspisninger, såkaldte tallerkentræf. Og i næste måned begynder det nye landsbyudvalg sit arbejde.

”Alle emner kan tages op, når jeg er på besøg. Ordet er frit. Det vigtigste for mig er, at det er emner, som optager den enkelte”, tilføjer borgmesteren.

Torsdag slår han døren op til Vores Sted-vognen kl. 10. Fra kl. 10-12 og igen fra 16-18 er der åbent kontor, hvor alle kan lægge vejen forbi – uanset om de bor i Englerup eller et andet sted i kommunen. Og hvis nogen vil have et mere formelt møde, kan det foregå i tidsrummet kl. 12-16. Her kan det være en god idé at booke mødet på forhånd ved at skrive til Carsten Rasmussen på carr@lejre.dk. Vognen kommer til at holde på Englerup Gade tæt på krydset med Skovbrinken.

Planen for resten af borgmesterens rundtur er ved at blive lagt. Og hvis der er nogen, der gerne vil sikre sig et besøg, er de meget velkomne til at sende en invitation.

Emneord: Lejre Kommune, 290819, Borgerinddragelse
Lejre Kommune på DenOffentlige.dk Lejre Kommunes vision er sammenfattet i bogen Vores Sted: Læs den her. Vi ønsker at være et sted med stærke fællesskaber, frirum til initiativ og naturen som rammen om det hele.
Aktivitet: Artikler: 24 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 03.08.19 Velfærd
    Borgerservice-chefer og Lejre borgmester: Lad kommunerne inddrive ejendomsskat

    Med det nye system til boligbeskatning skal SKAT opkræve ejendomsskat. Men det er en dårlig idé, mener både Lejres borgmester og Borgerservice Danmark. For kommunerne er langt bedre end SKAT til at få pengene ind.

  • 03.05.19 Sundhed
    Tryggere vej fra sygehus til eget hjem

    En sygeplejerske fra Lejre Kommune får nu sin faste gang på Holbæk Sygehus. Her skal hun samarbejde med indlagte borgere fra Lejre Kommune, deres pårørende og sygehusets personale. Målet er at gøre det tryggere at vende hjem efter indlæggelsen.

  • 04.02.19 Politik
    Tallerkentræf - til middag med Lejres politikere

    Kommunalbestyrelsen inviterer alle i Lejre Kommune til uformelle middage. Her er ingen dagsorden, men god mulighed for at lære politikerne lidt bedre at kende og få en god snak.

  • 11.12.18 Sundhed
    Sundhedspris har fokus på pårørende i 2019

    Danske Regioner har åbnet for indstillinger til prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ. Prisen går i år til et projekt, der har fokus på at inddrage og støtte pårørende.

  • 21.11.18 Ledelse
    Lejre slanker direktionen

    Der bliver kun ansat én ny direktør som erstatning for to, der stopper. Det giver en besparelse og skal samtidig sikre et endnu bedre samarbejde på tværs af fagområderne. Ny stilling som vicekommunaldirektør bliver snart slået op.