Skandalen med Aarhus Letbane giver nu ny usikkerhed om dato for drift. Trafikstyrelsen er blevet en joker.
Aarhus Letbane vil kunne sættes i drift på den indre strækning om fem uger, altså ultimo oktober.
Â
Det forudsætter, at Trafikstyrelsen accepterer den forelagte plan. Det viser et notat fra Aarhus Letbane ifølge Aarhus Kommune.
Â
Men en åbningsdato i slutningen af oktober vil være forbundet med risiko, fremgår det også.
- Alternativt kan man vente med at melde en ny åbningsdato ud, til alle de nødvendige godkendelser er kommet i hus, står der i notatet.
LÆS MERE OM SKANDALEN HER
- Aarhus Letbane vil gå i dialog med bestyrelse og ejere om, hvilke usikkerheder man er villige til at arbejde med.
Â
Aarhus Letbane regner med at modetage styrelsens endelige rapport fredag den 29. september.
Â
Samtidig oplyser Keolis, der er driftsselskabet bag letbanen, at selskabet indsætter en ny ansvarlig for sikkerhedscertificeringer.
Â
Det var problemer med sikkerheden, der fredag i sidste uge førte til, at åbningen af letbanen blev udskudt i sidste øjeblik.
Â
I slutningen af august skilte Keolis sig af med sin sikkerhedschef, som Trafikstyrelsen ikke havde tillid til.
Â
I stedet overtog sikkerhedschefen for Aarhus Letbane ansvaret i en position som fungerende sikkerhedschef.
Â
Men nu bliver han altså fritaget for den ekstra opgave, som i stedet skal varetages af en projektleder fra Keolis' moderselskab.
Â
Det er endnu uvist, hvornår strækningerne til Odder og Grenaa vil kunne åbne. Det vil der blive lagt en plan for på et møde med Trafikstyrelsen i næste uge.
Â
Tirsdag kommenterede Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) en redegørelse fra letbaneselskabet over forløbet.
Â
Af redegørelsen fremgår det, at blandt andet it-problemer og manglende tillid til operatøren Keolis' tidligere sikkerhedschef for projektet var årsag til den manglende godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Â
Jacob Bundsgaard har ikke lagt skjul på, at sagen har sat Aarhus i et dårligt lys.
Â
- Det er en møgtræls situation, men jeg har en forventning om, at vi kommer ud at køre relativt snart. Så det her i det store billede bliver en parentes i letbanens historie, sagde han tirsdag.
Â
FAKTA: Danmarks første letbane kan åbne om fem uger
Ã…bningen af Aarhus Letbane skulle have fundet sted fredag. Men det bliver tidligst i slutningen af oktober. Fredag i sidste uge blev Ã¥bningen af Aarhus Letbane udskudt i sidste øjeblik.Â
Â
Â
* Letbanen har en samlet strækning på 110 kilometer. Den består af både gamle nærbanetogskinner og 12 kilometer nybyggede skinner.
Â
* Hele letbanen har et budget på 3,5 milliarder kroner og finansieres af både stat, kommune og region. Den er gået 700 millioner over budget.
Â
* Op mod 90 chauffører skal betjene de i alt 26 letbanetog.
Â
* Togene har kraftige airconditionanlæg, der skal sikre et behageligt indeklima på varme dage.
Â
* Hvert tog har plads til mellem 216 og 256 passagerer alt efter togtype.
Â
* Togene blev produceret i Schweiz og Tyskland for 773 millioner kroner.
Â
* Der er to forskellige togtyper, Variobahn og Tango, der har en topfart på henholdsvis 80 og 100 kilometer i timen.
Â
* Første strækning af letbanen, der skulle indvies lørdag, går fra banegården i Aarhus til Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Â
* Første strækning har 12 stop.
Â
* Letbanen består af i alt 49 stationer, hvoraf 19 perroner er nybygget.
Â
* Forfatteren Jørgen Leth har indtalt standsningssteder, servicemeddelelser og hilsener til Letbanens passagerer.
Â
* Letbanen får strøm fra vedvarende energikilder som vindkraft og er derfor CO2-neutral.
Â
Kilder: Ritzau
Â
/ritzau/
Â