Lucas Andreas
Mange af dem svarede det samme.
Alle har vist ting i deres liv, de ville ønske, de havde gjort anderledes.
For nogen er en særlig person, de ikke skulle have givet slip på, mens det for andre er en chance, de ville ønske de havde modet til at tage.
Da journalisten Avery White fra det australske magasin VegOut spurgte 40 mennesker i en alder af 60+ var det sjældent materielle goder eller økonomiske valg, der fylder mest i refleksionerne.
I stedet var det tre tydelige mønstre, der gentog sig, da de bliver spurgt til, hvad de ville have gjort anderledes.
Det første handler om tid, eller snarere den tid, der aldrig blev delt med de nærmeste.
Mange fortæller, at arbejdet ofte fik forrang, mens små hverdagssituationer med børn, partnere eller venner gled i baggrunden. Et uafsluttet projekt på kontoret virkede dengang presserende, men i dag husker de tydeligt de øjeblikke, hvor en tom stol om spisebordet sagde mere end en færdig rapport.
Det andet gennemgående tema er frygt. Flere beskriver, hvordan de valgte det sikre frem for det dristige, selv når drømmen var inden for rækkevidde.
Nogle blev i stillinger, de ikke brød sig om, fordi stabilitet føltes tryggere end usikkerheden ved at starte noget nyt. Andre blev i forhold, der gjorde dem ulykkelige, fordi ensomheden virkede som et endnu større skræmmebillede.
Set i bakspejlet ville de fleste hellere have fejlet end aldrig at have forsøgt.
Det tredje tema knytter sig til helbredet. Da de var yngre, virkede kroppen næsten uopslidelig, og mange udskød at tage vare på sig selv.
Flere fortæller, at de gerne ville have prioriteret sundere kost, regelmæssig søvn og motion tidligere i livet. Det gælder både det fysiske og det mentale helbred, for flere nævner, at de ignorerede angst eller depression i årtier i stedet for at søge hjælp.
Når disse erfaringer samles, tegner der sig et klart billede. Menneskelige relationer vægter højere end travle kalenderaftaler. Frygt bør ikke have magten til at styre livets retning. Sundhed kræver løbende investeringer, hvis man vil bevare den. Det er en påmindelse fra en generation, der allerede har levet længe nok til at se, hvilke valg der i sidste ende betyder mest.
