Løkke om Mette F solomelding: Sådan fungerer demokrati jo ikke

Politik

05/06/2018 23:40

Nick Allentoft

Det er en taktisk melding, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen om S-melding om soloregering uden De Radikale.

Det er en taktisk melding, der ikke skal tages for pålydende.

Sådan lyder det fra Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han kommenterer meldingen fra S-leder Mette Frederiksen om, at partiet agter at danne regering med sig selv uden De Radikale.

- Jeg betragter det lidt som en taktisk melding, siger Lars Løkke Rasmussen efter grundlovstalen tirsdag i Aarhus.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

- Jeg synes måske, det er en lidt sjov tanke: Man har en ambition om at samle landet, men man kan ikke engang samle sin egen opposition, siger han.

Man bør heller ikke tage meldingen fra Socialdemokratiet for pålydende, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

- Sidst de sagde noget tilsvarende, var op til valget i 2011, hvor De Radikale fik at vide, at de kunne rende og hoppe, der bliver ikke flyttet et komma. 

- Så kravlede alle op i det sorte tårn, og vi fik den politik mellem 2011 og 2015, som vælgerne godt kan huske, siger han med henvisning til Helle Thorning Schmidts regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

De partier, der bakker op om en regering, vil også have indflydelse, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Så hvis Mette Frederiksen skal være statsminister, så kræver det jo at flertal af partier, altså Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale.

- Meldingen er så, at de kan hoppe og rende alle sammen, hun skal bare have den. Men sådan fungerer demokrati jo ikke. 

- Det er en fast dansk tradition, at dem, der støtter statsministeren, de selvfølgelig også får en indflydelse, der svarer til deres støtte, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce