Lokalpolitikere: Forklædte, fejlcastede embedsmænd?

Lokalpolitikernes rolle og råderum er truet af embedsværket, lyder det fra medlemmer af Den Lokalpolitiske Tænketank. Embedsværkets øgede magt gør det svært at udøve det politiske lederskab, de er valgt til. Debatten kommer i forlængelse af en ny analyse, som i høj grad vækker genklang i kommunalpolitikernes virkelighed. Og måske endda kan vække lokalpolitikerne op til dåd.

”En af de største udfordringer vi har er forvaltningen, der fylder rigtig meget og prøver at styre politikerne. Når en sag tages op, er der ofte tre gange så mange embedsmænd som politikere til stede. Så når vi kommer med et forslag, får vi at vide, at ’det kan jo ikke lade sig gøre, og det skal i høring, og der er en paragraf her,’” siger kommunalpolitiker og medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank Henrik Nord (RV).

Han sætter dermed politisk erfaring bag pointerne fra en ny analyse, der viser, hvordan bl.a. en øget magt hos embedsværket gør det politiske lederskab svært at udøve for landets kommunalpolitikere. Den hidtil nationale debat om forholdet mellem politikere og embedsværk vedrører således i høj grad også det regionale og lokale niveau.

”Problematikken omkring det manglende politiske lederskab, er ikke alene noget, der opleves udefra, men i særdeleshed noget kommunalpolitikerne selv oplever i det daglige,” siger analysens forfatter Kristina Krüger Hansen.


Det kan lokalpolitikerne bekræfte. Heriblandt byrådsmedlem i Randers Kommune Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten).

”Det er uklart, hvilken rolle forvaltningen bør påtage og påtager sig. Jeg oplever faktisk, at forvaltningen sommetider kritiserer ud fra et mere politisk end fagligt perspektiv. Det er for løst defineret, hvordan hele det sammenspil skal fungere. Ofte er det, som om de store magtbærende partier lever i en slags symbiose med forvaltningen, hvor de skiftes til at være hinandens forlængede arm. På den måde er det svært for både politikere og borgere at finde ud af, hvor administrationen slutter, og hvor politikken begynder. Det er et stort miskmask," mener han.

Politikerne spiller andenviolin

For nylig har sagen om tabt arbejdsfortjeneste sat fornyet fokus på lokalpolitikernes arbejdsvilkår og fik ved det Kommunalpolitiske Topmøde d. 20. marts økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager til at bebude lønreform for lokalpolitikerne. Selvom en lønreform for kommunalpolitikerne er et positivt tiltag, er der dog stadig behov for at belyse politikernes egen opfattelse af rolle og råderum for at kunne styrke det politiske lederskab, mener Kristina Krüger Hansen.

”Der er behov for i første omgang, at forstå kommunalpolitikernes nuværende udgangspunkt og hvordan de udøver politisk lederskab, for at have en saglig og seriøs diskussion om, hvad der er rimeligt at forvente, at de skal være i stand til at varetage i fremtiden,” siger Kristina Krüger Hansen.

Kommunalpolitikernes oplevelse af deres muligheder for indflydelse - eller mangel på samme - sættes i denne tid i relief af opråbet fra Kommunaldirektørforeningen og Kommunernes Landsforening om, at politikerne i højere grad skal påtage sig politisk lederskab i henholdsvis ’Vejen til en ny forvaltningspolitik’ og debatoplægget om ’Fremtidens kommunestyre’. 


Professor ved RUC Jacob Torfing, der bl.a. gennem det strategiske forskningsprojekt CLIPS, har forsket i forvaltningspolitik og offentlig innovation, ser også, ironisk nok, topledelsens egen tiltagende styrke og dygtighed som en grund til, at det politiske lederskab ligger underdrejet.

”Man har i mange år oprustet og bl.a. gennem New Public Management givet topledelsen mere og mere ansvar for at udvikle den offentlige sektor. Og det gør topledelsen faktisk rigtig, rigtig godt. De har hele tiden fingeren på pulsen og arbejder hele tiden for at sætte turbo på udviklingen af den offentlige sektor. Men hvilken rolle spiller så politikerne,” spørger han.

“Der er en tendens til at politikerne er kommet til at spille andenviolin. Man har castet, eller måske snarere fejlcastet, dem i en rolle som reserveadministration. De fleste går ind i politik, fordi de brænder for en eller anden konkret sag, og så får de at vide, at de skal med på budgetseminar og lave resultatmål for forvaltningen. Det er der mange politikere, der tænder af på. Så i frustration kaster politikerne sig i stedet over endeløse bunker af småsager i kommunen. Som for eksempel: ‘Skal vi bevilge penge til et nyt rensefilter i svømmehallen?’ Og så bliver det hele lidt småt,” siger Jacob Torfing.

Ansvaret hos politikerne

Professor Ulrik Kjær ved Syddansk Universitet har påvist hvordan politikerne siden 1995 har været frustrerede over de samme ting: arbejdsvilkår, samarbejdsklima og kolleger - uden egentlig at gøre noget ved det. Ifølge Jacob Torfing må politikerne først og fremmest selv finde løsningerne frem.

“Politikerne skal ikke spille forvaltningen af banen, men det politiske lederskab ligger underdrejet - og det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at politikerne gør en lille smule oprør. De skal slå i bordet og kræve at bruge mindre tid på administrativ styring og mere på at lave politik og nye politiske løsninger. Det er jo netop noget, der kræver demokratisk legitimitet,” mener professoren.

Han foreslår, at lokalpolitikerne i langt højere grad fokuserer på de lokalsamfundets udfordringer og hvordan de klares politisk, og overlader administrationen af eksisterende ordning og mindre administrative beslutninger til forvaltningen.

“Det er ufattelig vigtigt at politikerne får tid og rum til at identificere de 4-5 største politiske problemer og udfordringer, som det politisk fællesskab står overfor. Når de har sat den politiske dagsorden skal de klædes ordentlig på af forvaltningen, og af borgere og aktører fra lokalsamfundet, så de forstår problemet og kan pege på en løsning. Politikerne skal kort sagt lave politik og gøre det sammen med det omkringliggende samfund.”

Han advarer mod at politikerne misforstår deres rolle.  

”Politikerne kan ikke leve af at lave sagsbehandling i de stående udvalg og kontrollere og korrekse administrationen. De kan aldrig nogensinde matche den styringsmæssige viden og kompetence i embedsværket. Derfor skal de i stedet for fokusere på politikudvikling og politikinnovation,” slutter Jacob Torfing.

Medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank Mai-Britt Iversen (S) er ”ikke tonedøv” over for problematikken, men har aldrig som rådmand i Aalborg Kommune oplevet den selv. Hun fremhæver det ansvar, der påhviler politikerne. 

”Vi skal være alvorligt forberedte på at udfylde vores rolle som politikere. Det gælder om at få kompetencerne og finde ud af det selv. Det kræver virkelig vedholdenhed og politisk håndværk, men jeg skal sikre at jeg har flertal. Jeg skal have gjort mig klart, hvor jeg vil hen." 

Byrådsmedlem i Rudersdal Kommune Kenneth Birkholm (C) er enig.

”Vi skal sørge for at få samlet et flertal omkring det, vi gerne vil gøre. Vi skal være på forkant, for når først der kommer en indstilling, så er løbet kørt.”

Birkholm, der selv er nyvalgt, erkender, at kommunalpolitikerne har noget at kæmpe for.

”Det vi er valgt til - det politiske lederskab - det er vi generelt set rigtig, rigtig dårlige til. Embedsmændene kan deres kram, og mange private ledere når slet ikke kommunaldirektørerne til sokkeholderne. Jeg kan sagtens se det fra embedsmændenes side, der efter valget skal forholde sig til en ny politiker, som jo ikke nødvendigvis er valgt ud fra at hun eller han har en kæmpe viden indenfor sit område, men har vundet en eller anden popularitetskonkurrence,” siger Kenneth Birkholm.

Borgmester i Vesthimmerlands Kommune Knud Kristensen (C) understreger også politikernes eget ansvar. 

“Sådanne tilstande er en ønskesituation for embedsmændene, som vi som politikere er ansvarlige for at sige fra overfor.”

Emneord: Lokalpolitikere, Lokalpolitikernes arbejdsvilkår, Den Lokalpolitiske Tænketank, Embedsværk, Knud Kristensen, Kenneth Birkholm, Kasper Fuhr Christensen, Kristina Krüger Hansen, Jacob Torfing, Henrik Nord
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 03.04.14 Gitte Terp Henriksen
    Klæd bestyrelsesmedlemmerne på

    Jørgen Schirmer Nielsen skriver: "I kommunal sammenhæng er det største problem, den måde KL - Kommunernes Landsforening arbejder på. Ud over partiernes baglande og bagvedliggende organiseringer, er det vel KL, der har opgaven, men ofte tager det sig ud, som embedsværkets forlængede arm"

    Her til er svaret at jeg allerede som nyvalgt kommunalpolitiker i 2010 bad forvaltningen om at forklare mig hvad jeg kunne bruge KL til. Det er jo en kæmpe organisation. Svaret var at alle andre end borgmesteren kan ikke henvende sig til KL og forvente at få svar på spørgsmål. KL agerer loyalt overfor den til enhver tid siddende borgmester og forvaltning idet medlemskabet af KL jo er betalt ud af kommunens budget - hvor borgmesteren jo er den absolut vigtigste spiller.

    Det betyder at jeg som ordinært medlem alene kunne bruge KL ved at kontakte mit kommunale bagland og få dem med på en ide som vi så i fællesskab kunne overbevise evt. SF KL bestyrelsesmedlemmer om skulle på bordet.

    Eller også skulle jeg overbevise hele mit eget byråd om at sager skulle tages op i KL-regi.

    Se det er en lang og sej proces. Som historisk har betydet at KL alene agerer på vegne af borgmestrene- og bestyrelsen. Det er reelt en interesseorganisation for borgmestre - med mulighed for at få lidt vejledning i styrelsesloven hist og pist, når man er byrådsfodtusse. Ikke mere.

    KL har nok på et tidspunkt indset at hvis man skal bevare legitimiteten i forhold til de mange ordinære byrådsmedlemmer så skal der en luns på bordet i ny og næ. Og her har man så arrangeret et introkursus på et par dage for nye byrådsmedlemmer. Og man laver et opsamlingsseminar midt i byrådsperioden. Det var hvad jeg fik tilbudt af videreuddannelse i den lange tid jeg var byrådsmedlem. Jo, vi fik også en bog hvor vi blev manuduceret i hvordan man får indflydelse i et byråd...

    I en hektisk hverdag er der ikke mange som tænker over hvad KL er skabt af og for hvem. Det er måske på tide. For vi er alle med til at trykke på ja-knappen når det skal besluttes om KL skal agere interesseorganisation for kommunerne ved de store forhandlingsborde med finansministeriet. Om KL skal repræsentere kommunerne i EU og mange andre vigtige fora.

    Men demokrativinklen er forsvundet ud af optikken på et tidspunkt-det er på tide der bliver sat fokus på den.

    Hvis vi skal have lokalpolitikerne klædt bedre på.

  • 02.04.14 Jørgen Schirmer Nielsen
    Klæde kommunalbestyrelsesmedlemmerne på

    Gitte Terp Henriksen: "Skal vi ikke se at komme videre og spørge os selv hvordan vi får klædt politikerne på til at tage de store diskussioner i stedet for at slå dem i hovedet med alt det de ikke magter?"

    I kommunal sammenhæng er det største problem, den måde KL - Kommunernes Landsforening arbejder på. Ud over partiernes baglande og bagvedliggende organiseringer, er det vel KL, der har opgaven, men ofte tager det sig ud, som embedsværkets forlængede arm.

  • 02.04.14 Gitte Terp Henriksen
    Klæd bestyrelsesmedlemmerne på

    I det private erhvervsliv sidder der i de store selskaber bestyrelser/ledelser som heller ikke kender alle detaljerne. Disse bestyrelser har gennem de senere år gennemgået en transformation så det nu i højere grad er professionelle fremfor tantebestyrelser med honorarhævning der tegner billedet. Det kaldes professionalisering og med til det hører større krav til bestyrelsesmedlemmerne faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer. En af vejene dertil går gennem efteruddannelse, hvor kurser for bestyrelsesmedlemmer er særdeles udbredt. Ikke kun for at kende til juridisk ansvar mv., men også i forhold til at løfte de dele af kerneopgaven som man ikke nødvendigvis mestrer fra start af. Deltagelse i virksomhedsgrupper, mentorer mv. hører også med til bestyrelsesarbejdet, og udviklingen af lederne/bestyrelsesmedlemmerne. Ikke kun topcheferne.
    Så når nu vi i kommunalt og regionalt regi bruger mange millioner kroner på at efteruddanne vores direktioner, så kunne det måske efterhånden være på sin plads at tilbyde de politisk valgte sådan efteruddannelse. Hvordan skal et postbud ellers få gennemslagskraft overfor Cand. Polit'en med efteruddannelse fra Insead? Det er ikke let - men så længe vi insisterer på fritidspolitikere - er vi altså nødt til at klæde dem på til opgaven. Den del af den demokratiske opgave har vi fuldstændig overset. Det administrative system påpeger ikke manglen for det har de ingen interesse i - men efterlyser politisk lederskab fra mennesker der kommer hjem fra fuldtidsarbejdet og stiller op til debatten uden andet i bagagen end tonsvis af kommunale bilag, de ikke kan nå at sætte sig ind i. At drukne politikere i bilag er en oldgammel embedsmandstradition. Skal vi ikke se at komme videre og spørge os selv hvordan vi får klædt politikerne på til at tage de store diskussioner i stedet for at slå dem i hovedet med alt det de ikke magter?

  • 01.04.14 Kurt Wissendorf Møller
    Enighed mellem borgmesterpartiet og kommunaldirektøren sætter alle andre skakmat.

    Jo stærkere borgmesteren er, jo større er hans betydning for og indflydelse på den kommunale udvikling. En stærk borgmester kan styre embedsværket et langt stykke af vejen, og derefter bliver det hans/hendes vægtning af borgmesterpartiets ønsker, der kommer til at bestemme hvordan resten af byrådet bliver behandlet af embedsværket.
    Embedsværkets svar på rejste sager er altid afstemt efter borgmesterpartiets prioriteringer, så når der svares at dette eller hint ikke kan lade sig gøre, er det ikke kun paragraffer men osse borgmesterpartiet, der svarer tilbage.
    At New Public Management har forstærket tendensen er tydeligt, men osse de interne magtbalancer i de enkelte partier er embedsmændene helt klar over, og det vil osse præge deres svar. De ved jo ikke med sikkerhed om magtbalancer tipper, så de lige pludselig står med en Udvalgsformand, som de tidligere har modarbejdet. Derfor tager det tid og tålmodighed indtil man opnår så meget status, at man begynder at blive mødt med respekt.
    Min erfaring er, at det kræver hårdt arbejde, men når så gennembrudsmekanismen kommer, så vil man opleve, at svarene bliver i stigende grad indholdsrige, osse selv om de måtte gå på tværs af embedsværkets tolkning af flertallets forestillinger.

  • 01.04.14 Jørgen Schirmer Nielsen
    Policy i samspil med forskningsviden, professionsviden og praksisviden

    Det er en forunderlig tid vi lever i. Aldrig har vi haft så meget viden, men den har det rigtig svært med at blive inddraget i de politiske beslutningsprocesser. Embedsværket er i stigende omfang djøffiseret - altså generalister, og embedsmændende lever ofte deres isolerede og fortravlede liv på direktionsgangene i tilpas afstand fra den virkelige virkelighed og uden tid og overskud til faglig fordybelse.
    Den faglige kvalitet af de forslag der bringes frem til det politiske , er måske derfor ofte af lav kvalitet ifht. den faglige materie i den sektor, de politiske forslag vedrører. Omvendt betyder djøffiseringen høj kvalitet omkring de juridiske, styringsmæssige og økonomiske forhold der vedrører sektoren.
    Hvordan skal policy agere i dette spændingsfelt?

  • 01.04.14 Ivar Nielsen
    Det er vel en logisk følge

    af at alt er detailstyret fra toppen og nedefter med love, regler og forordninger som embedsværket skal have styr på. Og hver gang noget politisk dukker op og skal drøftes som nye muligheder, bliver det bremset af så den ene og anden lov.
    - En anden bremseklods for de lokale politikere er naturligvis selv det overordnede lovsystem som ikke tager det fornødne hensyn til de lokale forhold som kan være meget forskellige i landet og som derfor også kræver andre love - og ikke mindst lov til at lave alternative foranstaltninger som tilgodeser lokalforholdene.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også