Jesper Bengtson
Arvinger hæfter som udgangspunkt ikke for afdødes gæld.
Danske arvinger overtager som hovedregel ikke afdødes gæld. Den betales af boet, og rækker aktiverne ikke til at dække kreditorerne, kan boet i stedet behandles som insolvent. Reglerne står i dødsboskifteloven og administreres af skifteretten ved den lokale byret.
Alligevel er der en række situationer, hvor arvinger eller en efterlevende ægtefælle alligevel kan komme til at hæfte personligt for gælden. De hænger tæt sammen med, hvilken skifteform boet behandles under.
Skifteretten kalder kreditorer via Statstidende
Når skifteretten udleverer boet, indrykkes et såkaldt proklama i Statstidende. Det er en offentlig indkaldelse af alle, som mener at have penge til gode hos afdøde. Kreditorer har derefter otte uger til at anmelde deres krav.
Efter fristen er proklamaet præklusivt, altså udelukkende. Krav, der ikke er anmeldt rettidigt, bortfalder som udgangspunkt. Anmeldelse sker via domstolenes digitale portal, Skifteportalen, der blev obligatorisk fra november 2022.
Skifteretten vejleder arvingerne, men fungerer ikke som advokat. Retsafgiften varierer med boets størrelse og kan ifølge Ældre Sagen løbe op i 10.500 kroner.
Fem skifteformer bestemmer, om du hæfter
Boet kan behandles under fem forskellige skifteformer, og valget har direkte betydning for hæftelsen. Ved boudlæg, som fra 1. januar 2026 dækker boer med aktiver på højst 55.000 kroner, hæfter modtageren ikke for afdødes gæld. Grænsen blev hævet af Justitsministeriet med virkning fra årsskiftet.
Ved privat skifte er billedet et andet. Her overtager arvingerne selv ansvaret for at gøre boet op, betale gælden og fordele arven. Ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning bliver arvingerne “personligt og solidarisk” ansvarlige for restgælden, hvis de deler aktiverne ud eller bruger boets midler uden først at dække den anmeldte gæld.
Ved bobestyrerbehandling, hvor en advokat udpeget af skifteretten fører boet, hæfter arvingerne derimod ikke for hverken gælden eller omkostningerne.
Udbakningsregel giver en nødudgang
Viser et privat skifte sig at være insolvent, altså at gælden overstiger aktiverne, findes en såkaldt udbakningsregel. Arvingerne kan bede skifteretten om at overgive boet til en bobestyrer og dermed undgå personlig hæftelse for underskuddet.
Det er dog en betingelse, at arvingerne tilbageleverer, hvad de allerede har modtaget fra boet, og at de reagerer hurtigt, når insolvensen er konstateret. Arvingerne hæfter solidarisk over for boets samlede krav, så alle skal aflevere det, de har fået, før udbakningsreglen kan bruges.
Ægtefællen står i en særlig position
For en efterlevende ægtefælle er hæftelsen skærpet i flere situationer. Vælger ægtefællen at sidde i uskiftet bo, altså udskyde arvefordelingen til børnene, overtages afdødes gældsforpligtelser samtidig, oplyser Ældre Sagen.
Det samme gælder ved ægtefælleudlæg, hvor den efterlevende overtager hele boet uden skifte, hvis fællesboets nettoformue ikke overstiger 950.000 kroner (2026-satsen). Ægtefællen får aktiverne, men står også for gælden.
Sådan kan man beskytte sig
Rådet fra Ældre Sagen er at lade boets aktiver stå urørt, indtil kreditorernes krav er kortlagt via proklamaet. Fordelen ved privat skifte er lave omkostninger og fleksibilitet, men den forudsætter, at arvingerne har overblik over gælden.
Er der usikkerhed om boets soliditet, kan man bede skifteretten om at udpege en bobestyrer fra start. Det koster mere, men afskærer arvingerne fra personlig hæftelse for både gæld og omkostninger.
