Jesper Bengtson
Uden et testamente står den efterladte sambo tomhændet tilbage.
En af de mest udbredte misforståelser i dansk arveret er, at samlivets varighed i sig selv skaber arveret mellem to ugifte partnere. Det gør den ikke.
Arveloven fordeler boet efter tre faste arvegangsklasser, og en ugift sambo står ikke på nogen af listerne.
Ældre Sagen slår fast, at samlevende ikke arver efter hinanden, og at det ikke har nogen betydning, hvor længe man har boet sammen, eller om man har fælles børn. Vil den ene sikre den anden ved dødsfald, kræver det et testamente.
Arvelovens tre klasser afgør boet
Når der ikke findes et testamente, deles boet efter arvelovens rækkefølge. Første arveklasse omfatter ægtefælle og livsarvinger – altså børn, børnebørn og oldebørn.
Efterlader afdøde både en ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen og børnene halvdelen tilsammen.
Findes der hverken ægtefælle eller livsarvinger, træder anden arveklasse i kraft. Afdødes forældre, og hvis de er døde, søskende og deres børn.
Er heller ingen af dem tilbage, går arven til tredje arveklasse – altså bedsteforældrene og deres børn ud over afdødes egne forældre. Er der ingen slægtninge i nogen af de tre klasser og intet testamente, tilfalder arven statskassen.
En sambo, uanset om samlivet har varet to eller 30 år, indgår ikke i nogen af klasserne.
Boligen og kontoen er ikke automatisk sikret
Den praktiske konsekvens rammer især boligen og opsparingen. Ejer den afdøde sambo et hus alene, arver hans eller hendes børn boligen, ikke den efterladte partner. Fælleskontoen bliver ikke automatisk delt: den del, der tilhørte afdøde, indgår i boet og fordeles efter arveklasserne. Den efterladte sambo har hverken ret til uskiftet bo, som ægtefæller kan få, eller til den suppleringsarv på op til 950.000 kroner i 2026, som sikrer en længstlevende ægtefælle et minimumsniveau, når der også er livsarvinger i boet.
Misforståelsen om, at reglerne ændrede sig med den nye arvelov fra 2008, holder ved. Advokat Karen Wung-Sung fra Advodan siger i en artikel på advodan.dk, at hun møder mange par, som har misforstået reglerne og tror, at der med den nye arvelov blev indført arveret mellem samlevende. Hun peger på, at parrene ofte blander arveretten sammen med pensionsreglerne.
Testamente og udvidet samlevertestamente
Vil to samlevende sikre hinanden, findes to muligheder. Et almindeligt gensidigt testamente kan indsætte samleveren som arving, men det skal respektere børnenes tvangsarv, som udgør en fjerdedel af det, de ellers ville arve.
Har parret boet sammen i mindst to år eller har fælles barn, kan de i stedet oprette et udvidet samlevertestamente. Dokumentet giver den længstlevende en retsstilling, der arveretligt ligger tæt på ægtefællers, og indeholder blandt andet ret til suppleringsarv. Testamentet bortfalder, hvis parret går fra hinanden.
Sambo betaler stadig højere boafgift
Selv når testamentet er på plads, står den efterladte sambo dårligere end en ægtefælle skattemæssigt. Ægtefæller er fritaget for boafgift, mens en sambo, der har haft fælles bopæl med afdøde i mindst to år, betaler 15 procent boafgift af den del af arven, der er større end 392.300 kroner i 2026. Har samlivet varet under to år, kommer der en tillægsboafgift på 25 procent oven i.
Antallet af danskere, der lever papirløst, er ikke ubetydeligt. Ifølge Danmarks Statistik boede 18 procent af alle børn i 2024 i familier, hvor forældrene var samlevende uden at være gift, mod 14 procent 10 år tidligere. For denne gruppe er testamentet det eneste redskab, der kan holde arven inden for parforholdet, hvis det værste sker.
