Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Bilister advarer hinanden om fartkontrol - men udbredt metode kan koste dig bøde på 1000 kr.

Lovgivning

25/01/2024 07:03

J. Bøgen

Der er intet galt i at advare andre - så længe det altså gøres inden for lovens grænser.

Måske er du selv medlem af en facebookgruppe, der deler advarslerne. Måske har du en trafikapp, der gør dig opmærksom på, at der er en kontrol længere fremme. Det er heller ikke utænkeligt, at du selv advarer dine medtrafikanter.

Politiets fartkontroller er noget, der dele vandene, for hvor nogle ser det som en pengemaskine, er der andre, der mener, det kun er på sin plads, at man får en bøde for at køre for stærkt.

Uanset, hvilken gruppe du tilhører, fortsætter billister med at advare hinanden om, at politiets ATK-vogne holder bestemte steder, men du bør passe på med, hvordan du advarer andre.

Nogle måder kan nemlig give 1000 kroner i bøde.

Når det hører under færdselsloven

Fyens.dk har takt med vicepolitiinspektør og leder af Hunde- og Færdselscentret hos Sydøsjyllands Politi, og han kan forklare reglerne ganske simpelt.

Alt, hvad man skriver på Facebook omkring fartkontrollerne, er nemlig som udgangspunkt lovlige. Derfor hverken kan eller vil politiet sætte ind på det område.

Gråzonen opstår, når billister vil advare medtrafikanter ude på vejene.

"Først når vi kommer ud på færdselsloven område, bliver det et skråplan. Eksempelvis må man kun bruge sine lygter til at signalere fare eller anden grund til at udvise agtpågivenhed - og det er altså ikke farligt, at der længere fremme holder en fartkontrol," siger Jesper Engelund.

Der er således heller ikke noget i vejen for, at man lige ringer til kollegerne og advarer de øvrige pendlere om, at der holder en fartkontrol på en given rute - forudsat selvfølgelig, at du ikke bryder færdselsloven ved at bruge håndholdt telefon, imens du kører.

Overtrædelse af reglerne vil typisk takseres til en bøde i omegnen af 1000 kr.

Ordensmagten advarer også hinanden

Hvis du hører til den gruppe af danskere, der mener, at fartkontrollerne bare er lavet for at høvle penge i statskassen, kan du godt tro om igen, forklarer Jesper Engelund.

Politiet har nemlig ingen interesse i at udskrive et utal af bøder. Det handler i stedet om at få den generelle hastighed, og dermed antallet af dræbte i trafikken, ned.

Derfor indrømmer Jesper Engelund da også, at politikredsene rundt om i landet advarer deres kolleger om forestående fartkontroller på navngivne veje.

For advarslerne har helt sikkert en præventiv effekt, og derfor er holdning hos Sydøstjyllands Poltiti da også, at det er helt fint, folk advarer hinanden - så længe de altså gør det på lovlig vis.

Mest Læste

Annonce