Danmarks dyreste kopimaskine: Kammeradvokaten scorede 10.000 kroner på at kopiere sagsakter

Lovgivning

22/12/2022 07:46

Redaktionen

Det blev en dyr affære for skatteyderne, da statens advokatfirma tændte op for kopimaskinen i forbindelse med en retssag.

Hvis du er blandt dem der tror at Kammeradvokaten er en del af den offentlige forvaltning, så er du formentligt ikke den eneste. Den officielle titel giver nemlig let det indtryk, at der er tale om en position på linje med eksempelvis Rigspolitiet og Folketingets Ombudsmand.

Men Kammeradvokaten er et privat advokatfirma, der også kendes under navnet Poul Schmith. Hvilket var en position, det sikrede sig i perioden op til 2. verdenskrig. Titlen medfører et defactomonopol på en lang række juridiske tjenesteydelser, når eksempelvis staten er involveret i retssager eller har brug for juridiske vurderinger.

En position som de private advokater ifølge Journalista.dk, har brugt til at opkræve meget store betalinger for ydelser, hvis udgifter typisk er til at overskue.

Det drejer sig eksempelvis om sagsakter i forbindelse med en retssag, som Kammeradvokaten førte på vegne af Region Syddanmark. Her betalte regionen lige over 10.000 kroner, for at Kammeradvokaten kopierede forskellige sagsaktier.

Prisen kan ses i forlængelse af, at Kammeradvokaten de seneste år har været under angreb for at opkræve meget høje salærer. Derfor har kravet også løbende lydt fra politisk hold, at tiden måske var inde til at give andre advokatfirmaer end Poul Schmith mulighed for at udføre Kammeradvokatens opgaver.

Mest Læste

Annonce