Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Europa har fået nok: Temu har fået en måned til at svare, for ellers ...

Lovgivning

10/11/2024 11:33

J. Bøgen

De europæiske myndigheder mener, Temu overtræder en række forbrugerlove.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forbrugerombudsmanden har sammen med det europæiske CPC-samarbejde (Consumer Protection Cooperation) henvendt sig til onlineplatformen Temu om en række overtrædelser af europæisk forbrugerlovgivning, som forbrugernetværket har konstateret, at Temu begår.

Samtidig opfordrer CPC-netværket Temu til at overholde europæisk forbrugerlovgivning.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Ulovlige metoder

CPC-netværket har undersøgt den praksis, som forbrugerne møder, når de handler på Temu. Efter netværkets opfattelse benytter Temu sig af adskillige ulovlige metoder, som vildleder og påvirker forbrugernes indkøbsbeslutninger på utilbørlig vis.

Det drejer sig om:

  • Falske tilbud

  • Pressalg, hvor falske begrænsninger på varesortiment og falske deadlines presser forbrugerne til at købe

  • Tvangsspil, hvor forbrugerne er tvunget til at benytte en ”spin the wheel”-funktion

  • Manglende og vildledende oplysninger om forbrugernes rettigheder og minimumsbegrænsninger for køb

  • Falske anmeldelser

  • Skjulte kontaktoplysninger til selskabet

Formålet med CPC-samarbejdets henvendelse er at få Temu til at rette ind, så de overholder forbrugerlovgivningen.

Svar inden for en måned, for ellers ...

Temu har en måned til at vende tilbage på CPC-netværkets henvendelse om platformens brud på de europæiske forbrugerrettigheder. Hvis Temu ikke svarer på henvendelsen, kan de nationale forbrugermyndigheder i CPC-netværket gribe ind over for Temu.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger:

"Europæiske forbrugeres rettigheder skal beskyttes uanset, hvor de begår sig. Derfor er det positivt, at forbrugermyndigheder på tværs af landegrænser kan samarbejde for at sikre netop dette. Temu lever ikke op til de regler, som beskytter europæiske forbrugere, og det skal vi naturligvis slå ned på."

Læs EU-Kommissionens pressemeddelelse om CPC-netværkets henvendelse til Temu her

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.