Jesper Bengtson
Byfornyelsesloven og serviceloven pålægger kommunen at skaffe tag over hovedet, når boligen bliver ubeboelig.
Når en bolig går op i røg eller erklæres sundhedsfarlig, er det ikke op til beboerne selv at finde et sted at sove. Både byfornyelsesloven, almenlejeloven og serviceloven giver konkrete rettigheder over for kommunen, men de gælder forskellige situationer og forskellige beboere.
Reglerne er relevante for et bredt udsnit af borgere, fordi de spænder fra akut husly til varig erstatningsbolig med samme husleje som før.
Kondemnering udløser genhusningspligt
Kommunalbestyrelsen kan efter byfornyelseslovens § 76 nedlægge forbud mod, at en bygning benyttes til beboelse eller ophold for mennesker, når benyttelsen er forbundet med sundhedsfare eller brandfare. Samtidig fastsætter kommunen en frist for fraflytning.
Fristen må højst være 6 måneder, hvis den fortsatte brug er forbundet med nærliggende fare. I andre tilfælde er den maksimale frist 15 år. Rydder ejeren ikke inden fristen, kan kommunen lade rydningen udføre for ejerens regning.
Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning efter loven, skal kommunalbestyrelsen anvise husstanden en anden bolig, fremgår det af § 61. Lejere af beboelseslejligheder, der er beskyttet mod opsigelse efter lejeloven, har ret til at få anvist en erstatningsbolig. Andelshavere og ejere har kun ret til genhusning, hvis fraflytningen skyldes beslutninger efter lovens kapitel 6 eller 9.
Kravene til erstatningsboligen
Erstatningsboligen skal have enten et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme rumantal som den tidligere bolig og være af passende kvalitet, udstyr og beliggenhed. Det følger af byfornyelseslovens § 62.
Husstanden har fortrinsret til boliger, der anvises i samme boligkvarter som den fraflyttede bolig eller et tilstødende kvarter. I op til to år efter anvisningen har husstanden desuden ret til at få tilbudt en anden erstatningsbolig, med fortrinsret til det tidligere boligkvarter. Husstanden kan én gang afvise en tilbudt bolig, der opfylder kravene, og få tilbudt en anden i stedet.
Andre regler i almene boliger
For beboere i almene boliger følger genhusningspligten af almenlejelovens § 86. Kan en lejer opsiges efter § 85, stk. 1, nr. 1, skal udlejeren tilbyde en erstatningsbolig. Reglerne, som BL – Danmarks Almene Boliger gennemgår, betyder, at boligorganisationen har pligten – ikke kommunen – når boligerne skal nedrives, ombygges eller renoveres i et omfang, der udløser opsigelse.
Ved midlertidig genhusning kan udlejer stille alt fra en anden lejlighed til hotelværelse til rådighed, mens den oprindelige lejekontrakt løber videre. Varer arbejdet mere end 12 måneder, får lejer ret til permanent genhusning.
Er huslejen i erstatningsboligen højere end i den oprindelige, dækker boligorganisationen forskellen. Udlejer skal desuden tilbyde at dække rimelige og dokumenterede flytteudgifter.
Akut husly efter brand
Er skaden sket lige nu, og har husstanden ingen forsikring eller familie at overnatte hos, træder servicelovens § 80 i kraft. Kommunalbestyrelsen skal anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild.
Kvalitetsstandarden fra Høje-Taastrup Kommune, som følger de generelle regler, opstiller tre betingelser: Boligproblemet skal være akut og uforudset, for eksempel fordi boligen er brændt eller ødelagt. Husstanden skal ikke selv have råd til at løse problemet. Og husstanden skal aktivt søge bolig selv. Husly gives som udgangspunkt i op til 3 måneder, og egenbetalingen kan ikke overstige lejeværdien af det anviste.
Borgere, der pludselig står uden bolig, skal kontakte kommunens borgerservice eller socialforvaltning. I flere kommuner er beredskabet involveret det første døgn efter en brand og henviser videre til den forvaltning, der administrerer serviceloven og byfornyelsesloven.
