Når forældrene stopper kontakten: Så snævre er bedsteforældres rettigheder til samvær

Flere bedsteforældre oplever, at kontakten til barnebarnet forsvinder efter en skilsmisse eller et familiesammenbrud. Loven giver dem kun i afgrænsede situationer mulighed for at få samvær fastsat af myndighederne, og det er hverken en generel ret eller noget, der kan omgå forældrenes bopælsordning.

Adgangen står i Forældreansvarslovens § 20. Bestemmelsen har to led. Første led gælder, når en forælder eller begge forældre er døde, eller når en forælder er ukendt. Andet led åbner adgang, når der “ikke eller kun i yderst begrænset omfang” er samvær mellem barnet og den forælder, som barnet ikke bor hos. Uden for de to situationer kan Familieretshuset ikke fastsætte samvær med bedsteforældre, søskende eller andre pårørende.

Tilknytning er en hård betingelse

Selv når betingelserne i § 20 er opfyldt, afhænger sagen af barnets tilknytning til den, der søger. Familieretshuset skriver, at andre end forældrene kun kan få samvær, “hvis der allerede er en tilknytning til barnet”. Nye relationer, hvor bedsteforældrene ikke tidligere har haft en tæt kontakt med barnet, falder uden for.

Kredsen af mulige ansøgere er beskrevet bredt. Ifølge Familieretshuset er barnets nærmeste pårørende “blandt andet barnets familie, for eksempel bedsteforældre, ældre søskende, onkel, tante”. Også tidligere plejeforældre kan efter praksis søge, hvis tilknytningen er dokumenteret.

Barnets bedste vejer tungest

Hensynet til barnets bedste er styrende for afgørelsen. Familieretshuset lægger vægt på barnets eget perspektiv og på, hvad der efter modenhed og alder er barnets egen holdning til kontakten. Det gælder både, om der skal fastsættes samvær, og i givet fald i hvilket omfang. Samværet med en pårørende vil typisk ligge inden for den samværstid, der eventuelt allerede er med forælderen, ikke som en tilføjelse.

For adopterede børn er der en særskilt bestemmelse. Forældreansvarslovens § 20 a åbner for, at barnets oprindelige slægtninge kan få fastsat samvær eller anden kontakt, “navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt” med den, der ansøger.

Sådan starter en sag

Ansøgningen indgives til Familieretshuset. På borger.dk findes en digital selvbetjeningsløsning målrettet ansøgere, der ikke er forælder. Bopælsforælderens samtykke er ikke en betingelse for at starte sagen, men den materielle vurdering hviler stadig på § 20 og barnets tilknytning.

Sagsbehandlingsforløbet i Familieretshuset omfatter typisk et møde med vejledning, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, før der træffes afgørelse. Familieretshuset anfører selv, at sagsbehandlingstiderne “afhænger generelt af, hvor kompleks din og din medforældres sag er”. Kan parterne nå en aftale via mægling, undgår familien den længere afgørelsesproces.

Får bedsteforældrene medhold, vil samværet ifølge praksis være mere begrænset end forældresamvær, ofte i form af enkelte dage eller en weekend om måneden. Får de afslag, kan afgørelsen indbringes for familieretten.