Jesper Bengtson
Antallet af indberetninger til den nationale whistleblower-ordning fordobledes i 2025, og loven giver ansatte, der siger fra, et solidt værn mod fyring og chikane.
Den Nationale Whistleblowerordning ved Datatilsynet modtog 282 indberetninger i 2025, hvilket er 96 flere end året før og en stigning på cirka 51 procent. Det er den mest brugte eksterne kanal for ansatte, der vil indberette alvorlige forhold på deres arbejdsplads, uden at gå til deres egen ledelse.
Kontorchef Morten Gjermundbo forklarer stigningen med, at kendskabet til ordningen breder sig. “Antallet af indberetninger i 2025 er markant højere, end vi tidligere har set. Det tager vi som udtryk for, at der nu er et bredere kendskab til whistleblowerordningen, og at der er den tillid til ordningen, som der skal være,” siger han.
Rammen er Lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere, der udmøntede EU’s whistleblower-direktiv i dansk ret. Loven forpligter både private virksomheder og offentlige myndigheder med 50 eller flere ansatte til at drive en intern indberetningskanal, og den beskytter den, der bruger enten den interne eller den eksterne kanal, mod at blive straffet for at have sagt fra.
Både private virksomheder og offentlige myndigheder er dækket
Kravet om en intern ordning gjaldt fra 17. december 2021 for arbejdspladser med mindst 250 ansatte og blev udvidet til arbejdspladser med mellem 50 og 249 ansatte fra 17. december 2023. Grænsen udløses, når arbejdspladsen i gennemsnit har haft mindst 50 ansatte i de fire seneste kvartaler.
Ansatte kan indberette overtrædelser af EU-retten samt alvorlige lovovertrædelser som bestikkelse, bedrageri, aflytning og chikane. Ifølge Datatilsynet skal oplysningerne stamme fra ansættelsen eller et lignende arbejdsrelateret forhold, og ordningen dækker ikke rent personlige forhold uden tilknytning til arbejdspladsen.
Fyring og degradering udgør ulovlige repressalier
Beskyttelsen er lovens kerne. En arbejdsgiver må ikke straffe en whistleblower, og repressalier omfatter blandt andet afskedigelse, degradering, lønnedgang, ændrede opgaver, negative udtalelser eller anden form for chikane. Rejses en sag om for eksempel fyring efter en indberetning, er det arbejdsgiveren, der skal godtgøre, at afgørelsen ikke skyldes indberetningen.
En whistleblower, der har lidt tab som følge af repressalier, kan tilkendes godtgørelse. Arbejdsgivere, der bevidst gengælder, kan straffes efter loven, og også overtrædelse af pligten til at etablere en intern ordning kan sanktioneres.
Ekstern kanal er et alternativ, ikke et sidste skridt
Den ansatte kan frit vælge mellem den interne ordning på arbejdspladsen og den eksterne kanal, som er Den Nationale Whistleblowerordning. Der er ingen pligt til at gå internt først. Indberetning kan ske skriftligt via ordningens portal, telefonisk på 33 19 32 02 eller ved fysisk fremmøde, og det er muligt at indberette anonymt.
Af de 282 sager i 2025 vedrørte cirka 66 procent private virksomheder og 34 procent offentlige myndigheder, oplyser ordningen. Databeskyttelse fyldte cirka 22 procent, arbejdsmiljø cirka 20 procent og økonomiske forhold cirka 9 procent. Af de 273 sager, der blev færdigbehandlet i 2025, blev 89 videregivet til relevante myndigheder som Arbejdstilsynet, skattemyndighederne eller politiet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 26 dage.
Justitsministeriets vejledninger fra december 2021 til henholdsvis whistleblowere, private arbejdspladser og offentlige arbejdspladser er fortsat de gældende praksisdokumenter og kan hentes via Datatilsynet.
