Jesper Bengtson
Byggeklageenheden er gratis, Planklagenævnet koster 900 kroner, og fristen er fire uger i begge nævn.
Rejser naboen en carport, en tilbygning eller en høj mur, som du mistænker er sat op uden byggetilladelse eller i strid med den tilladelse, kommunen har givet, kan du gå til kommunen. Det er nemlig kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed og har pligt til at gribe ind, når et byggeri strider mod reglerne.
Efter byggelovens § 16 C skal kommunalbestyrelsen påse, at påbud efter loven og vilkår i byggetilladelser overholdes. Bliver kommunen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den “søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning”. Pligten er altså udgangspunktet, og kun bagatelagtige overtrædelser kan ligge stille.
Lovliggørelse sker på to måder
Et byggeri kan lovliggøres retligt eller fysisk. Retlig lovliggørelse betyder, at kommunen efterfølgende godkender det, der allerede står. Fysisk lovliggørelse betyder, at bygherren skal ændre eller helt fjerne det ulovlige, så det bringes i overensstemmelse med reglerne. Kommunen vurderer i den konkrete sag, hvilken vej der er mulig, fremgår det af vejledningen om lovliggørelse på bygningsreglementet.dk. Kommunen kan også udstede påbud om standsning og få påbuddet tinglyst på ejendommen for ejerens regning.
Byggeloven beskytter dog ikke alt, der kan genere en nabo. Klager over støj- eller lugtgener, tabt udsigt eller faldende ejendomsværdi ligger uden for byggelovgivningens formål og behandles ikke af klageinstanserne.
To klageinstanser, to forskellige gebyrer
Er du utilfreds med kommunens afgørelse, skal klagen som udgangspunkt gå til et af de to nævn i Nævnenes Hus i Viborg. Hvilket nævn afhænger af, hvilken lov afgørelsen er truffet efter.
Klager over kommunale afgørelser efter byggeloven, altså byggetilladelser, afslag på byggetilladelse, påbud og lovliggørelsessager, behandles af Byggeklageenheden. Det er gratis at klage til Byggeklageenheden. Klagen skal derimod berøre klageren “konkret og væsentligt i forhold til de hensyn som byggeloven varetager”, før den kan realitetsbehandles.
Handler afgørelsen om planloven, altså lokalplaner, kommuneplantillæg, landzonetilladelser eller dispensationer fra en lokalplan, skal klagen gå til Planklagenævnet. Her koster det 900 kroner for privatpersoner og 1.800 kroner for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold, eller hvis nævnet afviser sagen, fordi klagefristen er overskredet, klageren ikke er klageberettiget, eller sagen falder uden for nævnets kompetence.
Fire ugers frist
I begge nævn er klagefristen fire uger fra det tidspunkt, afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort. Falder fristen på en lørdag eller helligdag, forlænges den til den førstkommende hverdag. Klagen indgives elektronisk via klageportalen på Nævnenes Hus’ hjemmeside og skal være modtaget senest klokken 23.59 på fristens sidste dag.
Klageren skal som minimum vedlægge den afgørelse, der klages over. Klager man på vegne af en andelsforening eller en anden person, skal tegningsret eller fuldmagt dokumenteres. En klage har som hovedregel ikke opsættende virkning, så byggeriet kan fortsætte, mens nævnet behandler sagen, medmindre nævnet konkret beslutter andet.
Er du utilfreds med Byggeklageenhedens afgørelse, kan sagen indbringes for domstolene inden seks måneder fra modtagelsen af afgørelsen.
