Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard

Ny aftale: Mere personale på fødegangene

Lovgivning

10/05/2022 07:25

Redaktionen

Mere personale på fødegangene og ret til to dages barselsophold eller hjemmebesøg. Det er hovedelementerne i den aftale om fødselsforholdene, som regeringen netop har landet med aftalepartierne bag finansloven.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er mandag blevet enige om udmøntningen af finanslovsmidlerne for 2022 på fødselsområdet. Konkret drejer det sig om udmøntning af i alt 475 mio. kr. fordelt på 100 mio. kr. i 2022, 110 mio. kr. i 2023, 115 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025 til at styrke nærvær og tryghed før, under og efter fødslen.

Alle har ret til en tryg fødsel, og det har længe stået klart, at forholdene på fødselsområdet skal forbedres. Med aftalen sikrer vi nu mere personale på fødegangene og giver alle førstegangsfødende ret til to dages barselsophold eller et hjemmebesøg dagen efter udskrivning, hvis man i stedet vælger at tage hjem inden for de første 24 timer. Derudover er det aftalepartiernes klare holdning, at retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg udvides til også at gælde flergangsfødende. Aftalepartierne har derfor afsat midler til det fra 2025. Det er et vigtigt skridt for at sikre den tryghed, nærhed og kontinuitet, der er så vigtig for familierne, og for at sundhedspersonalet får tid til at yde den omsorg og faglighed, som de gravide og fødende har brug for.
Magnus Heunicke

 Aftalen hedder "En god start på livet".

Mest Læste

Annonce