Foto: Arla Unika / PR
Foto: Arla Unika / PR

Danskerne river denne ost af hylden: "Vi er blæst helt bagover," siger Arla-direktør

Mad og drikke

28/04/2025 07:28

Lukas Andreas

Direktøren fortæller, at udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den populære ost Gammel Knas har fået danskerne til at gå helt i oste-selvsving.

Den særlige, krystalliserede ost, der går fantastisk med surdejsbollen, er nemlig blevet så eftertragtet, at Arla Unika slet ikke kan følge med.

Og det er ikke en mild overdrivelse, men vaskeægte oste-fakta: Direktør Svenja Troll fra Arla Unika fortæller, at de snildt kunne sælge 50 procent flere oste, hvis altså produktionen kunne følge med.

"Vi er blæst helt bagover af den store kærlighed, danskerne har til Gammel Knasen," siger Svenja Troll til TV Midtvest.

Situationen er lidt af en paradoksal omgang.

For bare nogle måneder siden var osten nemlig væk fra butikshylderne af en helt anden årsag. En produktionsfejl havde midlertidigt stoppet leverancen, og først omkring uge syv blev danskerne genforenet med den 24 måneder modne osteperle.

Genforeningen blev en bragende succes, og Gammel Knas er nu mere populær end nogensinde. Osteelskere står bogstaveligt talt i kø for at få fingrene i de krystalliserede bidder, der med deres intense smag er blevet en kultfavorit både på ostebrættet og i gourmet-køkkenerne.

Arla Unika er kendt for at producere specialoste med en karakteristisk profil, og Gammel Knas lever i dén grad op til sit navn – knasende sprød, med små saltkrystaller der nærmest popper, når man tygger den. Men netop den lange modningstid på to år er både ostens styrke og dens svaghed.

Den intense smag og knasende tekstur opstår netop under den langsomme modning, og derfor kan mejeriet ikke blot skrue op for tempoet, som var det en fabrik for hurtigmad.

Så selvom efterspørgslen eksploderer, må ostefans væbne sig med tålmodighed – præcis ligesom osten selv.

Eller som man siger i osteverdenen: God ost tager tid. Og med populariteten af Gammel Knas ser det ud til, at danskerne godt kan finde ud af at vente – i hvert fald når præmien er værd at vente på.

Mest Læste

Annonce