At vælge smørelse til brødet burde være lige til.
Men med de seneste års voldsomme prisstigninger på smør er valget blevet mere nuanceret, end det tidligere har været.
Derfor er flere begyndt at række ud efter nogle af smørets alternativer: Blandingsprodukter eller margarine i enten hård eller blød form.
Der er dog grund til at skænke valget mere end en tilfældig tanke, for ikke alt i den glinsende emballage er lige venligt stemt over for kroppen.
Sådan skriver mediet Kobieta.
Når det kommer til margarine, er der to typer, der dominerer markedet: Den hårde margarine og den bløde margarine.
Og selvom de deler navn, er det to vidt forskellige verdener.
Den hårde margarine bør undgås
Den hårde margarine, som også er kendt som stege- eller bagemargarine, bliver typisk fremstillet ved hydrogenering af vegetabilske olier, som eksempelvis palmeolie eller rapsolie – en proces, der skaber transfedtsyrer.
Verdenssundhedsorganisationen har gentagne gange slået fast, at transfedt er blandt de mest skadelige fedtstoffer, man kan få i sig.
Den slags margarine bliver især brugt til stegning og til bagning. Billig, holdbar – og ikke noget, du bør smøre på morgenbollen.
Transfedtsyrer øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og bør undgås så vidt muligt.
Den bløde margarine kan bruges
Den bløde margarine – den du finder i smørbare versioner og sikkert allerede har stående – er ikke lige så slem.
Den indeholder flere umættede fedtsyrer, som kan være gavnlige.
Men lad dig ikke narre helt. Det er stadig et højt forarbejdet produkt, og ernæringseksperter peger på, at det næppe er det sundeste valg i det lange løb.
