Nutella har længe været en fast bestanddel af mange morgenbordet, men nu er den italienske klassiker klar til en større forandring.
Ferrero, firmaet bag den ikoniske chokoladecreme, har netop annonceret, at de i foråret 2026 vil lancere en helt ny variant af Nutella - for første gang siden 1964.
Det skriver det tyske medie Kleinezeitung.
Det er første gang nogensinde, at Nutella lancerer en variant, der afviger markant fra den oprindelige opskrift. Indtil nu har ændringerne i Nutellas historie været subtile eller tilpasset lokale markeder.
For nylig blev en vegansk udgave lanceret, hvor mælkepulveret blev erstattet med kikærter og rissirup – et tiltag, der mødte en god blanding af ros og skepsis.
Men nu går Ferrero skridtet videre. Den kommende Nutella "Peanut" skal i første omgang testes i USA og Canada, hvor peanutbutter nærmest betragtes som en national spise.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: Ferrero
Selvom Nutella fortsat er en guldkalv for Ferrero, har vejen ikke altid været helt glat.
Tilbage i 2012 måtte selskabet hoste op med omkring tre millioner dollars i erstatning, efter at en amerikansk mor havde anklaget virksomheden for vildledende markedsføring.
Den berømte reklameslogan – "en del af en afbalanceret morgenmad" – faldt mildest talt ikke i god jord hos alle.
Derudover blev Ferrero også hårdt kritiseret, da det kom frem, at Nutella indeholder en stor mængde palmeolie. Palmeolien blev kritiseret for både sundhedsrisici og miljøskader, hvor det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung blandt andet påpegede, at stoffet potentielt kan være kræftfremkaldende.
Alligevel er Nutella fortsat en populær favorit verden over, og forventningerne er høje til den nye peanut-version. Ferrero håber, at deres nye "Peanut"-variant vil begejstre både eksisterende Nutella-fans og nye forbrugere, som elsker den salte og cremede smag af peanuts.