Lucas Andreas
Det er meget forskelligt, hvad folk kommer oven på deres havregrød.
Havregrød har længe været fast inventar på morgenbordet hos mange danskere, men nye påmindelser fra ernæringseksperter peger i retning af, at retten rummer flere dokumenterede sundhedsgevinster, end mange forbinder med en skål varm grød.
Effekten afhænger dog i høj grad af både valg af havretype og af, hvad man lægger ovenpå. Sukkerholdige morgenmadsprodukter, marmelade og endda honning giver nemlig ikke de optimale forudsætninger for, at man kan udløse hele potentialet.
“Hvis du bruger færdigprodukter, vil du sandsynligvis være sulten igen om en time,” fortæller professor ved Kings College London, Emily Prpa, til The Telegraph.
En central pointe handler om kolesterol. Havre kan sænke LDL kolesterol, altså den del af kolesterolet, som typisk forbindes med øget risiko for hjerte kar sygdom.
Forklaringen findes i den vandopløselige fiber beta glukan, som giver grøden den let klæbrige konsistens. Fiberen kan danne en gel i tarmen, der binder galdesyrer, hvorefter kroppen udskiller dem. Resultatet bliver, at kroppen må bruge kolesterol til at danne nye galdesyrer, hvilket kan trække niveauet ned.
Valg af havre er afgørende
Grovere varianter som knækkede havrekerner, ofte omtalt som steel cut oats, giver typisk mere beta glukan end finere og hurtigkogende produkter. Samme logik kan også gælde blodsukkeret.
Grød løfter naturligt blodets glukose, men stigningen kan blive mere jævn, når havren er grovere, fordi kroppen arbejder længere med at nedbryde strukturen. Toppings kan forstærke den stabiliserende effekt, især hvis der tilføjes protein, fibre og fedt fra for eksempel yoghurt.
Beta glukan fungerer som prebiotisk føde for gavnlige tarmbakterier, og et velfungerende tarmmiljø kædes i stigende grad sammen med bredere helbredseffekter. Nogle faglige vurderinger kigger desuden på mulige bidrag til et sundere blodtryk, blandt andet via fibrenes samspil med tarmens mikrobiologi samt havrens indhold af kalium og magnesium.
