Det kan for nogle virke som en ligegyldighed, men alligevel har mange undret sig: Bør man bruge japansk eller kinesisk soja i wokretten?
Hvis du også har stået og stirret på flaskerne i supermarkedet - eller i det asiatiske marked - med rynket pande og fedtede fingre, er du ikke alene.
Mediet Godare har kigget nærmere på forskellene mellem de to, og den er ikke så lille, som man skulle tro.
Japansk Soja
Den japanske, lyse soja er noget af en hverdagshelt.
Den er letflydende, salt og fuld af den der umami-smag, som løfter alt fra sushi til dampede grøntsager. Og så er den nærmest skabt til lyst kød, fisk og wokretter, hvor den tilfører smag uden at overdøve.
Den fungerer også fortrinligt som marinade, dryp på suppe eller som dip – direkte fra flasken og ned i lykken.
Kinesisk soja
Men så er der den mørke kinesiske soja.
Lidt tungere i konsistensen, mørkere i tonen og med en sødme, der balancerer det salte. Den giver fylde og dybde til gryderetter, kødretter og saucer – og ja, den brune sovs på søndagsbordet ville ikke være den samme uden.
Sådan bruger du dem
Så hvad gør man, når eksempelvis farsbrødet kalder? Svaret er, som det ofte er i køkkenet: Det kommer an på.
Vil du have lidt ekstra farve og saftighed i din fars, så dryp mørk kinesisk soja i skålen. Går du efter en mere subtil og salt smag, er det den japanske, du skal række ud efter.
Begge typer soja bliver til gennem fermentering af sojabønner, men forskellene i tid og ingredienser skaber to vidt forskellige personligheder i flasken. Og uanset hvilken du vælger, så husk: Åbnede sojasovsflasker skal bo i køleskabet – ikke i vindueskarmen.
