Pia Christiansen, uddannet ergoterapeut og direktør i virksomheden PROTAC, er ikke i tvivl: Hendes og kollegernes faglige ballast som uddannede ergoterapeuter er en væsentlig grund til, at hendes virksomhed har klaret sig godt og har skabt nye arbejdspladser.
Pia Christiansen og en kollega havde arbejdet i en årrække som uddannede ergoterapeuter på Psykiatrisk Hospital Århus, da de i 1994 besluttede at forlade det offentlige for at grundlægge egen virksomhed. Målet var at sætte deres gode idé, kugledynen, i produktion.
I dag har PROTAC ti ansatte, og kugledynen og flere andre hjælpemidler til psykiatriske patienter, sælges til Australien og ti forskellige europæiske lande.
"Vi har vi et særligt produkt, som er udviklet på baggrund af vores faglighed. Vores ergoterapeutfaglige specialuddannelse indenfor sanseintegration var selve grundlaget for at opfinde kugledynen. Den løbende produktudvikling bygger også på vores professionelle erfaring indenfor ergoterapi", siger Pia Christensen.
Professionsfagligheden har også stor betydning i forhold til kunder og salg.
"Vores tidligere job i den offentlige sektor har givet os et uvurderligt netværk og kendskab til vores kunders behov. Og vores fire sælgere er alle ergoterapeuter, så vi argumenterer med stor faglighed overfor kunderne", siger Pia Christiansen.
Langt over gennemsnittet
Pia Christiansen er bare én af de mange professionsuddannede med en uddannelse primært rettet mod den offentlige sektor, som arbejder i den private sektor som selvstændig erhvervsdrivende.
Selvstændige udgør en stor andel på knap en tredjedel (31 procent) ud af de omkring 40.000 professionsuddannede med en uddannelse primært rettet mod den offentlige sektor, der arbejder i den private sektor. Til sammenligning gælder det kun en lille tiendedel (9 procent) af alle beskæftigede i den private sektor. Det viser en netop offentliggjort rapport, som hovedorganisationen FTF har fået foretaget af analysebureauet Damvad.
FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, heriblandt en lang række professionsuddannede faggrupper som fx sygeplejersker, fysioterapeuter og bioanalytikere. Den nye undersøgelse fokuserer på, i hvilket omfang professionsuddannede med en uddannelse primært rettet mod den offentlige sektor, arbejder i den private sektor.
Professionsuddannelser vigtige for vækst
De nye tal glæder FTF's formand, Bente Sorgenfrey. De mange professionsuddannede, der bliver selvstændige, bidrager til at skabe vækst og nye arbejdspladser, pointerer hun.
"Professionsuddannede, der efter nogle år i den offentlige sektor går nye veje i den private sektor, er åbenbart rigtig gode iværksættere - langt bedre end beskæftigede med andre uddannelser generelt er. Det er en helt ny viden, som er meget nyttig, for Danmark mangler iværksættere", siger hun.
Bente Sorgenfrey mener, at regeringen overser, hvor vigtig en rolle professionsuddannelserne spiller, for at der bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark.
Skab endnu flere private job
"Regeringen bør vågne op og se potentialet i professionsuddannelserne. En investering i professionsuddannelserne er også en investering i den private sektor, fordi de skaber udvikling og nye arbejdspladser", siger Bente Sorgenfrey.
Hun ser gode muligheder for, at professionshøjskolerne bliver endnu bedre end i dag til at understøtte, at professionsuddannede kan sigte mod private job og etablere egne virksomheder.
FTF har netop en række forslag, der skal styrke professionshøjskolernes samspil med den private sektor:
· Der skal skabes bedre muligheder for, at professionsbachelorer efter nogle års beskæftigelse inden for professionen kan målrette deres kompetencer og kvalifikationer mod den private sektor og relevante virksomhedsområder. Det kan ske vha. efter- og videreuddannelsessystemet med kurser eller master- og kandidatuddannelser.
· De regionale vækstfora skal i samarbejde med erhvervsakademierne og professionshøjskolerne afdække behovet for efter- og videreuddannelse, der kan matche behovet i den private sektor.
· Professionshøjskolerne skal udvikle kurser og videreuddannelser, der sigter mod, at professionsuddannede offentligt ansatte kan kombinere deres faglige kompetencer og viden med udviklingsbehovene i den private sektor og dermed i større omfang kan bidrage til innovation og dynamik i private virksomheder.
· Der skal etableres et nationalt dialogforum for iværksætteri. Deltagerne - regeringen, iværksættere, erhvervsrådgivere, vækstfonden og pensionskasserne - skal her fælles kunne drøfte iværksætternes udfordringer og evt. udforme anbefalinger til bedre iværksættervilkår.
Dansk Erhverv: Oplagt at udnytte potentialet bedre
Også Dansk Erhverv ser muligheder i de professionsuddannedes iværksætterindstilling. Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, kalder det for 'positivt overraskende', at så stor en andel af de professionsuddannede i den private sektor arbejder som selvstændige.
"De professionsuddannede har åbenbart en iværksætter-indstilling, og den bliver yderligere skærpet efter deres første job i den offentlige sektor. Her får de tilsyneladende gode erfaringer, der ruster dem til at arbejde innovativt og selvstændigt. Men der må jo meget gerne være endnu flere, der starter egen virksomhed! Derfor er oplagt at se på, hvordan man dyrker iværksætter-potentialet allerede undervejs i professionsuddannelserne", siger Mette Fjord.
Hun anbefaler at integrere entreprenørskab i undervisningen, så de studerende bliver trænet i at omsætte deres viden og faglighed til konkrete problemstillinger og lære at tænke innovativt og løsningsorienteret. Det kan være i samarbejde med både offentlige myndigheder og private virksomheder.
"Bedre kompetencer indenfor iværksætteri og innovation hos de nyuddannede vil ikke alene kunne føre til flere iværksættere i den private sektor. Det vil også tilføre mere innovationskraft til den offentlige sektor, hvor en stor del af de professionsuddannede jo stadig vil få job - på den måde vil de professionsuddannede bedre kunne bidrage til at udvikle den offentlige sektor", siger Mette Fjord.
