Mange offentligt ansatte bliver iværksættere

Lærere, socialrådgivere, ergoterapeuter og andre med en professionsuddannelse primært rettet mod den offentlige sektor starter langt oftere egen virksomhed end andre beskæftigede i den private sektor. Det viser ny undersøgelse fra FTF. Regeringen bør få øjnene op for, at de professionsuddannede med viden og erfaring fra den offentlige sektor har gode muligheder for at skabe nye job i den private sektor.

Pia Christiansen, uddannet ergoterapeut og direktør i virksomheden PROTAC, er ikke i tvivl: Hendes og kollegernes faglige ballast som uddannede ergoterapeuter er en væsentlig grund til, at hendes virksomhed har klaret sig godt og har skabt nye arbejdspladser.

Pia Christiansen og en kollega havde arbejdet i en årrække som uddannede ergoterapeuter på Psykiatrisk Hospital Århus, da de i 1994 besluttede at forlade det offentlige for at grundlægge egen virksomhed. Målet var at sætte deres gode idé, kugledynen, i produktion. 

I dag har PROTAC ti ansatte, og kugledynen og flere andre hjælpemidler til psykiatriske patienter, sælges til Australien og ti forskellige europæiske lande.

"Vi har vi et særligt produkt, som er udviklet på baggrund af vores faglighed. Vores ergoterapeutfaglige specialuddannelse indenfor sanseintegration var selve grundlaget for at opfinde kugledynen. Den løbende produktudvikling bygger også på vores professionelle erfaring indenfor ergoterapi", siger Pia Christensen. 

Professionsfagligheden har også stor betydning i forhold til kunder og salg. 

"Vores tidligere job i den offentlige sektor har givet os et uvurderligt netværk og kendskab til vores kunders behov. Og vores fire sælgere er alle ergoterapeuter, så vi argumenterer med stor faglighed overfor kunderne", siger Pia Christiansen. 

Langt over gennemsnittet 
Pia Christiansen er bare én af de mange professionsuddannede med en uddannelse primært rettet mod den offentlige sektor, som arbejder i den private sektor som selvstændig erhvervsdrivende. 

Selvstændige udgør en stor andel på knap en tredjedel (31 procent) ud af de omkring 40.000 professionsuddannede med en uddannelse primært rettet mod den offentlige sektor, der arbejder i den private sektor. Til sammenligning gælder det kun en lille tiendedel (9 procent) af alle beskæftigede i den private sektor. Det viser en netop offentliggjort rapport, som hovedorganisationen FTF har fået foretaget af analysebureauet Damvad. 

FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, heriblandt en lang række professionsuddannede faggrupper som fx sygeplejersker, fysioterapeuter og bioanalytikere. Den nye undersøgelse fokuserer på, i hvilket omfang professionsuddannede med en uddannelse primært rettet mod den offentlige sektor, arbejder i den private sektor.

Professionsuddannelser vigtige for vækst 

De nye tal glæder FTF's formand, Bente Sorgenfrey. De mange professionsuddannede, der bliver selvstændige, bidrager til at skabe vækst og nye arbejdspladser, pointerer hun.

"Professionsuddannede, der efter nogle år i den offentlige sektor går nye veje i den private sektor, er åbenbart rigtig gode iværksættere - langt bedre end beskæftigede med andre uddannelser generelt er. Det er en helt ny viden, som er meget nyttig, for Danmark mangler iværksættere", siger hun.

Bente Sorgenfrey mener, at regeringen overser, hvor vigtig en rolle professionsuddannelserne spiller, for at der bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark. 

Skab endnu flere private job 
"Regeringen bør vågne op og se potentialet i professionsuddannelserne. En investering i professionsuddannelserne er også en investering i den private sektor, fordi de skaber udvikling og nye arbejdspladser", siger Bente Sorgenfrey. 

Hun ser gode muligheder for, at professionshøjskolerne bliver endnu bedre end i dag til at understøtte, at professionsuddannede kan sigte mod private job og etablere egne virksomheder.

FTF har netop en række forslag, der skal styrke professionshøjskolernes samspil med den private sektor:

· Der skal skabes bedre muligheder for, at professionsbachelorer efter nogle års beskæftigelse inden for professionen kan målrette deres kompetencer og kvalifikationer mod den private sektor og relevante virksomhedsområder. Det kan ske vha. efter- og videreuddannelsessystemet med kurser eller master- og kandidatuddannelser. 

· De regionale vækstfora skal i samarbejde med erhvervsakademierne og professionshøjskolerne afdække behovet for efter- og videreuddannelse, der kan matche behovet i den private sektor.

· Professionshøjskolerne skal udvikle kurser og videreuddannelser, der sigter mod, at professionsuddannede offentligt ansatte kan kombinere deres faglige kompetencer og viden med udviklingsbehovene i den private sektor og dermed i større omfang kan bidrage til innovation og dynamik i private virksomheder. 

· Der skal etableres et nationalt dialogforum for iværksætteri. Deltagerne - regeringen, iværksættere, erhvervsrådgivere, vækstfonden og pensionskasserne - skal her fælles kunne drøfte iværksætternes udfordringer og evt. udforme anbefalinger til bedre iværksættervilkår.

Dansk Erhverv: Oplagt at udnytte potentialet bedre
Også Dansk Erhverv ser muligheder i de professionsuddannedes iværksætterindstilling. Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, kalder det for 'positivt overraskende', at så stor en andel af de professionsuddannede i den private sektor arbejder som selvstændige. 

"De professionsuddannede har åbenbart en iværksætter-indstilling, og den bliver yderligere skærpet efter deres første job i den offentlige sektor. Her får de tilsyneladende gode erfaringer, der ruster dem til at arbejde innovativt og selvstændigt. Men der må jo meget gerne være endnu flere, der starter egen virksomhed! Derfor er oplagt at se på, hvordan man dyrker iværksætter-potentialet allerede undervejs i professionsuddannelserne", siger Mette Fjord. 

Hun anbefaler at integrere entreprenørskab i undervisningen, så de studerende bliver trænet i at omsætte deres viden og faglighed til konkrete problemstillinger og lære at tænke innovativt og løsningsorienteret. Det kan være i samarbejde med både offentlige myndigheder og private virksomheder. 

"Bedre kompetencer indenfor iværksætteri og innovation hos de nyuddannede vil ikke alene kunne føre til flere iværksættere i den private sektor. Det vil også tilføre mere innovationskraft til den offentlige sektor, hvor en stor del af de professionsuddannede jo stadig vil få job - på den måde vil de professionsuddannede bedre kunne bidrage til at udvikle den offentlige sektor", siger Mette Fjord.

Emneord: FTF, Iværksætter, Offentlige arbejdspladser, Innovationsmiljøerne
FTF på DenOffentlige.dk FTF er 450.000 danskere...
Aktivitet: Artikler: 86 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 19.11.14 Tage Søndergård Kristensen. Dr.Med. & DJØF'er.
    Statistisk vrøvl

    At en tredjedel af de professionsuddannede i den private sektor er selvstændige, viser kun én ting, nemlig at de typisk arbejder i meget små virksomheder med 2-3 ansatte. De øvrige selvstændige i den private sektor arbejder i virksomheder, der i gennemsnit er 3 gange så store. Andet viser denne undersøgelse ikke.
    Om de professionsuddannede skaber mere vækst eller flere jobs end fx ingeniører, it-uddannede eller jurister, viser undersøgelsen intet om.
    Intet under, at folkene fra Detektor programmet har travlt i disse tider.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 19.12.16 Politik
    FTF: Om ti år vil den offentlige sektor mangle 59.000 par hænder

    Der bliver brug for ekstra 59.000 flere offentligt ansatte, hvis velfærden skal følge med befolkningstilvæksten og holde trit med samfundsudviklingen. Det viser en ny beregning fra FTF.

  • 22.06.16 Politik
    Center for Offentlig Innovation fortsætter

    Regeringen og KL har aftalt at forlænge centeret for en ny periode i forbindelse med aftalen om den kommunale økonomi for 2017. FTF glæder sig over, at centeret kan fortsætte sit vigtige arbejde.

  • 19.11.15 Velfærd
    FTF: Finanslov skader både erhvervsliv og velfærd

    Finanslovsaftalen skærer hårdt i uddannelse, forskning og arbejdsmiljø, og det skader både den offentlige og private sektor. Omprioriteringsbidrag i den offentlige sektor og nyt udgiftsloft i kommunerne frem til 2019 vil betyde mindre velfærd og færre velfærdsmedarbejdere, selvom en del af pengene tilbageføres til udvalgte områder i det offentlige. Der er råd til mere velfærd og offentligt forbrug, fastslår

  • 22.10.15 Velfærd
    FTF: Rigtig dagpengemodel med forkerte betalere

    Aftalen om en ny dagpengemodel giver os et meget bedre system med op til tre års dagpenge og fleksibel genoptjening, men det er urimeligt, at de nyuddannede skal betale så stor del af prisen. Politikerne har ikke taget ansvar nok for de skader, de selv havde skabt i det gamle system, mener FTF’s formand.

  • 29.06.15 Ledelse
    Fælles a-kasse-indsats forenkler jobreformen

    De fire a-kasser på FTF-området har slået sig sammen om at organisere de mange nye samtaler, som landets ca. mere end 100.000 forsikrede arbejdsløse skal have med både jobcentre og a-kasser som følge af beskæftigelsesreformen. Samarbejdet begrænser det logistikkaos og ressourcespild, som mange har frygtet.