Medie: Alene i 2013 løb næsten 200 mia. gennem Danske Bank i Estland

Nye oplysninger i Danske Banks hvidvasksag får SF til at kalde erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd. Jarlov melder samtidig om strammere regler på vej.

Hvidvasksagen i Danske Bank kan være større end hidtil antaget, og SF vil nu have kastet lys over, hvilket viden banken sad inde med og gav videre til myndighederne. 

Sådan lyder det fra SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, der kalder erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd om sagen. 

Det sker på bagkant af en artikel i Financial Times, der skriver, at der i Danske Banks estiske filial var transaktioner for 192 milliarder kroner blandt udenlandske kunder i 2013. 

- Det er et utrolig beløb og et antal transaktioner, som man ikke har kunnet undgå at lægge mærke til. 


- De nye oplysninger rejser en række spørgsmål om, hvordan banken kunne undgå at vide noget om det her, og om de har videregivet de oplysninger til myndighederne, siger Lisbeth Bech Poulsen. 

Financial Times nævner ikke, om hele beløbet er relateret til hvidvask. 

Berlingske Business har tidligere skrevet, at der i perioden 2007-2015 blev hvidvasket for mindst 53 milliarder kroner i bankens estiske filial. 

Jyske Bank har tidligere vurderet, at Danske Bank risikerer bøder på op mod fire milliarder kroner som følge af hvidvasksagen. De nye oplysninger får ikke banken til at forhøje det estimat. 

Aktieanalytiker Simon Hagbart Madsen forklarer, at ikke hele beløbet på 192 milliarder kroner nødvendigvis relaterer sig til hvidvask. 

Derudover afspejler beløbet ifølge hans vurdering også i høj grad interne transaktioner, som ifølge de estiske myndigheder har været meget benyttet under hvidvask. 

- Hvis vi sammenligner med Deutsche Bank, der hvidvaskede for omkring 64 milliarder kroner, fik de store bøder fra både de britiske og amerikanske myndigheder. 

- Selv om det kan virke ildevarslende med et så højt beløb, så havde vi på forhånd indregnet et ret betydeligt omfang af bøder, siger Simon Hagbart Madsen. 

Danske Bank kan ikke bekræfte oplysningerne i Financial Times og henviser til, at banken senere i september offentliggør en intern undersøgelse af sagen.

Selv om en konklusion dermed er lige på trapperne, ser SF ingen grund til at vente på resultatet. 

- Det er meget alvorlig økonomisk kriminalitet. Hvis det gjaldt alle andre i samfundet, ville man ikke vente på den anklagedes egen undersøgelse. Det er noget af det, der gør sagen så provokerende, siger Lisbeth Bech Poulsen.

 

Jarlov: Strammere hvidvaskregler er på trapperne

Mens Danske Banks undersøgelse af sin egen ageren i hvidvask-sagen om bankens estiske afdeling lader vente på sig, forhandles der på Christiansborg om nye regler, der skal forhindre noget lignende i at ske igen.

Og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) forventer snart, at han og en bred kreds af partier kan præsentere en ny og strammere hvidvasklovgivning.

- Forhandlingerne går godt, og der er enighed om, at vi skal slå hårdt ned på det her og indføre stramninger.

- Derfor tror jeg også, at vi meget snart kan præsentere en ny aftale på området. Det er ikke noget, vi kommer til at vente længe på, siger ministeren.

Han vil ikke kommentere Financial Times' historie om, at en intern rapport udarbejdet for Danske Bank viser, at omfanget af mistænkelige transaktioner i den estiske afdeling kan være større end hidtil antaget.

- Men jo større sagen bliver, jo vigtigere er det, at vi får strammet op, og at der bliver draget konsekvenser.

- Derfor er det også regeringens mål, at vi skal have den strammeste hvidvasklovgivning i Danmark.

- Ingen skal være i tvivl om, at vi ikke tolererer den slags og slår hårdt ned på det.

- Samtidig skal vi også sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til efterforskningen, siger Jarlov.

Han følger sig tryg ved, at de danske myndigheder følger Danske Bank-sagen tæt. 

- Jeg kan ikke selv uddele straffe, men både Finanstilsynet og Bagmandspolitiet gør, hvad de kan for at undersøge, om det kan retsforfølges. Det er det, man kan gøre i en retsstat, siger han.

Danske Bank har indtil videre meddelt, at man formentlig senere i denne måned vil fremlægge en rapport, der går i dybden med, hvad der er foregået i Estland.

 

FAKTA: Danske Banks hvidvasksag skridt for skridt
Danske Bank blev i årevis brugt til at hvidvaske milliarder af euro og dollar for alt fra oligarker til den russiske efterretningstjeneste.

Banken blevet ramt af den ene afsløring efter den anden.

Her følger et overblik:

* I marts 2017 skrev Berlingske, at omkring 140 milliarder kroner fra 2010 til 2014 ulovligt blev ført ud af Rusland for at blive vasket hvide i flere banker.

* I Danske Banks filial i Estland indgik flere end 1500 transaktioner til en samlet værdi af syv milliarder kroner i sagen ifølge Berlingske.

* Danske Bank erkendte, at kontrollen i den estiske filial ikke havde været god nok.

* Siden har Berlingske beskrevet, at regimet i Aserbajdsjan har kanaliseret milliarder gennem banken i Estland.

* Ifølge avisen gjorde en whistleblower allerede i 2013 bankens ledelse opmærksom på problemer og mulige ulovligheder. Ledelsen reagerede ifølge avisen først langt senere.

* Et internt brev advarede også i 2014 direktionen om, at filialen i Estland handlede i strid med hvidvaskreglerne. De ansatte skulle ligefrem have hjulpet med at skjule kunderne for myndighederne.

* Sagen førte til, at aktiviteterne i Estland blev lukket.

* Danske Bank satte i september 2017 gang i en intern undersøgelse. Resultatet ventes i september 2018.

* Banken har fået hård kritik for sin håndtering af sagen - både af Finanstilsynet i Estland og Danmark og fra en stribe politikere - herunder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

* I 2018 udtalte Finanstilsynet hård kritik af Danske Banks ledelse og pålagde banken at sætte fem milliarder kroner til side.

* I juni 2018 kunne Berlingske fortælle, at den estiske afdeling var bank for et selskab involveret i en stor våbenhandel mellem Nordkorea og Iran.

* I juli skrev Berlingske, at omfanget af hvidvask gennem Danske Banks estiske afdeling kan være mindst 53 milliarder kroner - mere end dobbelt så meget som hidtil antaget.

* Senere i juli oplyste banken i sit regnskab, at den brutto har tjent 1,5 milliarder kroner på de ikke-estiske kunder. Danske Bank uddybede ikke, hvor stor en del af de penge der kommer fra kriminelle kunder.

* Ultimo juli skrev Jyllands-Posten, at yderligere 55 millioner svindlede kroner fra kriminelle i USA er blevet sendt igennem Danske Bank i september 2015, hvor afviklingen af hvidvaskkunderne var i gang.

* Mandag skriver finansmediet Financial Times, at cirka 192 milliarder kroner fra russere har passeret gennem Danske Banks estiske filial på et år. Det var i 2013. 

Mediet har angiveligt set et udkast til en kommende rapport om hvidvasksagen, der omhandler den estiske filial. Det fremgår ikke, om alle pengene er mistænkt for at relatere sig til hvidvask. 

Danske Bank kan ikke bekræfte oplysningerne fra Financial Times. 

Kilder: Berlingske, Jyllands-Posten og Ritzau.

/ritzau/

 

Emneord: Danske Bank, Hvidvask, Rasmus Jarlov, Lisbeth Bech Poulsen, Finans, 040918, Banker
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også