Foto: Shutterstock

Medier: Danmark lod spionage mod top-politikere i nabolande ske

Europa

31/05/2021 12:42

LTT

Danske internetkabler er blevet brugt til at spionere mod blandt andre Angela Merkel.

NSA, den Amerikanske efterretningstjeneste har udnyttet danske internetkabler til at spionere statsledere, politikere og højtplacerede embedsmænd i Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har ladet dem gøre det. Det skriver DR 1. 

NSA’s spionage
Et af målene for NSA’s spionage var blandt andre Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, den daværende tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, og den daværende tyske oppositionsleder, Peer Steinbrück. Denne afsløringen er baseret på anonyme kilder, men DR skriver, at de har ”holdt adskillige møder med ni forskellige kilder, der alle har haft adgang til hemmeligstemplede oplysninger fra FE”. Kilderne har til DR fortalt, at FE’s ”hemmelige, interne undersøgelse af amerikanernes spionage” havde kodenavnet ’Operation Dunhammer’ og at den blev afsluttet i maj 2015.

Brugte telefonnumre
Undersøgelsen har ifølge DR's oplysninger vist, at NSA i 2012 og 2014 har indhentet data ved at bruge politikernes og embedsmændenes telefonnumre. Det betyder at NSA har brugt telefonnumrene som søgeparametre til at sortere i de store mængder af data, der løber gennem de danske internetkabler. Den amerikanske efterretningstjeneste har på den måde, kunne få fat i alt fra sms-beskeder og telefonopkald, som har fundet vej ind og ud af de spioneredes telefoner. Ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste, har ifølge DR, kendt til NSA’s spionage mod politikere og embedsfolk. 

Udlandets medier reagerer
Det har skabt opsigt i udenlandske medier, i bladet Le Monde, et fransk medie skriver, at Angela Merkel er blevet udspioneret af NSA fra Danmark og det tyske medie Süddeutsche Zeitung skriver, skriver at den amerikanske efterretningstjeneste med hjælp fra Danmark har aflyttet toppolitikere i Europa. 

Blot et udpluk af politikere 
Ifølge DR er navnene på de tre tyske toppolitikere blot et udpluk, af flere navne på personer i vores nabolande, som den amerikanske spionage har været rettet mod. Den aflyttede daværende tyske oppositionsleder Peer Steinbrück siger til DR, at der er tale om "en politisk skandale". Og i Sverige kalder politikeren Jens Holm fra Vänsterpartiet det for ”ekstremt skandaløst og overraskende”, at FE har givet NSA adgang til at spionere mod svenske politikere. “Det er en krænkelse af Sverige som land” siger han til DR.

 

Mest Læste

Annonce