Kommission: Mere bonus til offentligt ansatte

Offentligt ansatte skal i højere grad belønnes efter deres indsats og resultater ligesom i det private. Skolelæreren, hjemmehjælperen og socialrådgiveren skal i højere grad kunne se på deres lønseddel, om de har gjort en ekstra indsats på jobbet

Det vil øge produktiviteten i det offentlige, hvis der i højere grad indføres resultatløn i stil med private virksomheder i stedet for at fastsætte lønnen centralt. Sådan lyder det fra regeringens Produktivitetskommission, som mandag offentliggør sin tredje rapport (find link til hele baggrundsrapporten om overenskomsterne nederst.)
 
- Spændende arbejdsopgaver og indflydelse på jobindholdet er vigtige motivationsfaktorer i såvel det offentlige som i det private, skriver kommissionen.
 
- Men også det at modtage en økonomisk belønning for at opnå gode resultater og yde en ekstra indsats spiller en rolle for mange. Flere offentligt ansatte ønsker da også større indflydelse på forhandlingen af deres løn, lyder det.
 

Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor - Anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport

Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor var Produktivitetskommissionens fokus i deres tredie del rapport i 2013. Få overblik her over anbefalingerne i rapporten. Alt fra politik til regler over trivsel til styring får anbefalinger.

Læs mere her

Ifølge kommissionen har "præstationsafhængig løn" i det private betydet færre sygedage, mere tilfredse og effektive medarbejdere. 

 
Og selvom erfaringerne ikke kan overføres direkte til det offentlige, så er der tegn på, at det også vil virke motiverende her, mener eksperterne i kommissionen.
 
Det vil dog kræve en gennemgribende fornyelse af overenskomstsystemet på det offentlige område. 
                                                                                        
Men kommissionen anbefaler, at parterne på det offentlige arbejdsmarked arbejder for, at der kan skabes en tættere kobling mellem medarbejdernes kompetencer og præstationer og deres løn.
 
- Overenskomster og aftaler fastlægger i vid udstrækning, hvordan løndannelsen inden for det offentlige finder sted, og dermed i hvilket omfang ledere aktivt kan anvende løn som et ledelsesværktøj, skriver kommissionen.
                                        
Behovet for i højere grad at blive aflønnet efter indsats gælder både lederen og medarbejderen på gulvet. 
 
De offentlige ledere skal også i højere grad bedømmes efter de resultater, de opnår med resultatkontrakter, der indeholder klare mål tæt på kerneopgaven, skriver kommissionen.
 
- Offentlige ledere på alle niveauer holdes ansvarlige for deres resultater med regelmæssige mellemrum, lyder det.
 
/ritzau/
 
Emneord: Produktivitetskommissionen, Styring, Ledelse, Reformer, Politik, Centraladministrationen, Peter Birch Sørensen, Effektivisering
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 09.09.13 Jytte Nørup
    Resultatløn og bonus - vejen mod ineffektivitet og meningsløs beskæftigelsesterapi?

    I toppen af statsburekratiet har bonusaftaler været anvendt i flere år. Målet med bonusaftalerne er først og fremmest, at sikre topembedsmænd en lønfremgang og maksimal bonusudbetaling, hvor fokus netop er på udbyttet for hver enkelt topembedsmand fremfor en effektivitetsfremgang eller samfundsgavnlig effekt. Topembedsmænd holdes ikke ansvarlige for produktion og handlinger. Der er en høj grad af sikkerhed i ansættelsesforholdet for topembedsmænd i Staten, som uanset resultat af indsats sikrer livslang ansættelse.De enste som netop har sikkerhed og tryghed i ansættelse er topembedsmænd i Staten. Yderligere udbredelse af bonussystemer i den offentlige forvaltning efter samme model, som i den private sektor er derfor endnu et dårlig ide, som med erfaringerne fra systemets udbredelse i toppen af Staten burde være et skræk eksempel, som absolut ikke er værd at udbrede.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også