Minister lover bedre adgang til førtidspension men: Der skal mere til, siger kritikere

Omstridt reform af førtidspension skal ændres. Men politikerne går ikke drastisk nok til værks, lyder det.

Kommunerne skal række den rigtige hånd frem til de mennesker, der står på arbejdsmarkedets yderste kant. Syge borgere skal have sikkerhed for, at de kan få førtidspension, hvis deres arbejdsevne ikke kan udvikles.

Sådan lyder nogle af de politiske intentioner bag et forslag om at ændre reglerne for førtidspension, som Folketinget førstebehandler fredag.

Men en række organisationer rejser bekymring over, om justeringerne reelt set vil være tilstrækkelige. Eller om der fortsat vil være eksempler på borgere med dårlig ryg, der sendes i praktik i en børnehave med skæve og tunge løft.

Eller folk med psykiske lidelser, der sendes i praktik på en larmende hønsefabrik, som Ergoterapeutforeningen beskriver det.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Ændringerne skal især skabe klarhed om to ting: for det første, at borgere i visse tilfælde godt kan få førtidspension uden først at have været igennem et ressourceforløb.

Og for det andet, at der skal være en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle deres arbejdsevne. Ellers skal personen ikke i ressourceforløb.

Men djævlen ligger i den grad i detaljen, fremgår det af de høringssvar, som organisationerne på området har sendt til Beskæftigelsesministeriet.

- Hjernesagen oplever de foreslåede præciseringer som en lappeløsning, skriver organisationen, der repræsenterer mennesker, der for eksempel har været ramt af en blodprop i hjernen.

Rådet for Socialt Udsatte mener ikke, at de foreslåede præciseringer styrker borgernes retssikkerhed i nævneværdig grad. 

Advokatrådet vurderer, at der fortsat vil være situationer, hvor personer bliver sendt i ressourceforløb, med henvisning til at arbejdsevnen kan forbedres. 

Også selv om den ikke vil kunne forbedres så meget, at borgeren realistisk set vil kunne få et indtægtsgivende arbejde. Samme bekymring har Danske Handicaporganisationer (DH).

- Lovforslaget bevæger sig i den rigtige retning, skriver organisationen.

- Det er dog samtidig DH's vurdering, at de foreslåede ændringer ikke er tilstrækkelige.

Hverken Kommunernes Landsforening eller Socialchefforeningen mener, at der vil være tale om større ændringer sammenlignet med nu.

- De vurderes at matche den praksis, som mange kommuner allerede har i dag, skriver KL.

Socialcheferne forventer, at der fortsat vil være forskelle kommunerne imellem. Foreningen advarer mod at stille borgerne i udsigt, at reglerne ændres mere, end der reelt er lagt op til.

Ankestyrelsen vurderer derimod, at praksis på visse områder vil blive ændret. Hidtil har det ikke været et krav, at der var et "beskæftigelsesmål" for udviklingen af arbejdsevnen. Men det kommer der nu, er vurderingen.

 

Minister forsikrer: Det bliver lettere at få førtidspension
Troels Lund Poulsen er ikke enig i kritikken.

- Det bliver gjort klart, at det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at kommunerne kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle en arbejdsevne, siger han.

- For mange mennesker har været sendt i ressourceforløb, uden at det bringer dem noget sted og overhovedet ikke i nærheden af arbejdsmarkedet.

Ministeren kan ikke sætte et bestemt antal på, hvor mange flere der ventes at få førtidspension. Men forventningen er, at der vil komme en ny praksis, forsikrer ministeren.

Han henviser til, at Ankestyrelsen, der i sidste ende skal fortolke reglerne, i sit høringssvar vurderer, at justeringerne vil føre til en konkret ændring af styrelsens afgørelser.

Spørgsmål: Men samtidig skriver KL og Socialchefforeningen, at de ikke forventer, at det vil føre til store ændringer. Hvordan kan begge dele være rigtigt?

- Det kan det heller ikke. Det er rigtigt, det, jeg siger. Jeg stiller mig noget undrende over for det, der bliver givet udtryk for i nogle af høringssvarene, siger Troels Lund Poulsen.

Han oplyser, at flere kommuner har efterspurgt lovændringer, efter at han sidste år sendte en orienteringsskrivelse rundt, hvor han forsøgte at få kommunerne til at behandle sagerne mere ens.

Spørgsmål: Skal borgerne så forvente, at det bliver nemmere at få førtidspension nu?

- Ja. Man skal forvente, at nogle af de sager, vi har set, hvor syge mennesker bliver martret gennem ressourceforløb, som ingen mening har i forhold til at udvikle arbejdsevne - dem skal vi ikke se i fremtiden.

Både KL og Socialchefforeningen advarer mod at stille borgerne i udsigt, at reglerne lempes nævneværdigt. Det risikerer at føre til, at medarbejderne på jobcentrene kommer i skudlinjen som dem, der hindrer borgerne i at få førtidspension, lyder bekymringen.

Til det siger Troels Lund Poulsen:

- Vi kommer jo ikke til at lave om på de intentioner, der var bag reformen: at man ikke skal parkere folk på førtidspension. 

/ritzau/

 

Emneord: Afslag på førtidspension, Førtidspensionsreformen, Tilkendelse af førtidspension, Førtidspensionsreform, Troels Lund Poulsen, Beskæftigelsesminister, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsreformer, Reformer, Socialkrise, Socialkrisen, Kommunernes Landsforening, Danske Handicaporganisationer, Beskæftigelsespolitik, Beskæftigelsesområdet, Udsatte voksne, Udsatte borgere
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 06.04.18 Knud Pedersen
    Minister lover bedre adgang til førtidspension - men

    At pille her og der i reglerne fra tidligere reform af førtidspension og fleksjob reformen fra 2012 er blindværk, mestendels for at forsøge at sløre billedet og lukke kritikken ned - det ved Troels Lund Poulsen også godt, inderst inde.

    Den rapport og udredning, jeg omtaler nedenfor, kender Troels Lund Poulsen også udmærket - han har tilmed forsøgt at få lov til at blive co-author, ikke at han fik lov.

    Reformen af førtidspension og efterløn fra juni 2012 er på de væsentlige punkter baseret på Arbejdsmarkedskommissionens 2009 rapport, der faktuelt og dokumenterbart er manipuleret i en grad de færreste kan forestille sig - og mange elementer i disse forhold er baseret på forskning, der er efter lovens bogstav at betragte som værende af ganske tvivlsom videnskabelig uafhængighed, validitet og evidens - hvorved ganske mange folketingsmedlemmer, der ikke har gransket den 284 siders rapport, sandsynligvis er blevet misledt - og rapporten har et ganske andet sigte end det, der udtrykkes heri, hvis man kikker godt efter.

    Faktisk er den problematik, der udspiller sig i Struer helt efter bogen ud fra kommissionens strategi og anbefalinger i rapporten - kommissionen har tilmed udtalt heri, at: "En risiko ved den ny model er, at kommunerne får større tilskyndelse til at få borgere på langvarig offentlig forsørgelse til at flytte til en anden kommune. For at mindske tilskyndelsen til dette, kan det overvejes om ”fraflytter-kommunen” bør finansiere dele af forsørgelsesudgiften i en periode efter borgeren er flyttet."

    For dem, der har et problem med:

    - det, der er foregået i Aarhus Kommune, Vibeke Jensen, om Cafe Kaffegal
    - om "jobcenter Lærkevej"
    - om fleksjob og førtidspension reform
    - om skjulte dagsordner og magtfulde skjulte netværk i det danske samfund, der aftaler og styrer love og regler om sundhed
    - om manipuleringer i rapporter og lovgrundlag bl.a. om forskellige funktionelle diagnoser
    - om forsikringsselskabers skjulte dagsorden
    - om nepotisme
    - om Lars Løkke Rasmussen’s dokumenterede magtmisbrug som en del af det spil

    er der en fyldig og dokumenteret udredning, som de kan læse - forholde sig til, og gøre op med sig selv, hvor vidt de kan se andre konklusioner.

    En omfattende og dybdegående research for nærmere at afdække mange kritisable forhold - om kroniske lidelser og diagnoser, Funktionelle Lidelser, fleksjob og førtidspensions reform, jobcentre og rehabiliteringsteams og mane andre dybt kritisable forhold - hvordan de er opstået og hvem der står bag disse forhold.

    Undersøgelserne har afdækket, at der faktuelt er tale om en række forhold, hvor jeg vurderer at en række love og regler er misligholdt, desuden strider en række forhold mod de grundliggende demokratiske principper, regler og normer.

    Udredningen tager udgangspunkt i det juridiske - hvor vidt love og regler er overtrådt - det udgangspunkt folketingsmedlemmer vil forholde sig til - også er det dokumenteret med udgangspunkt i 281 bilag, der naturligvis også er fremlagt, og på nogle af de sidste sider i dokumentet, er der indsat oversigt over de samlede udredninger, ligeså oversigt over den store mængde bilag jeg har udredt ud fra og fremlægger, ligesom hvor du kan læse og downloade disse fra. Det er alt sammen forklaret i dokumentet.

    Forhold, der går på tværs af en række af ministeriernes ressortområder.

    Du kan læse Tillægget og rapporten på https://www.academia.edu/36174350/Corruption_in_Denmark

  • 06.04.18 Kim Madsen
    Troels Lund Poulsen

    Jeg er som formand for foreningen Jobcentrets Ofre meget bekymret for ministerens tilgang til lovgivningen. Den lille ændring i lovgivningen vil stadig give kommunerne ret til at vurdere at arbejdsevne kan udvikles, for der er ikke fastsat rammer for hvornår et er åbenlyst formålsløst at fortsætte udvikling af arbejdsevne.
    Jeg selv er udredt med NUL erhvervsevne efter 6 arbejdsprøvninger, men fastholdes på kontanthjælp.
    Derved kan Københavns kommune score op mod kr 70.000 pr år så længe jeg holdes aktiveret.
    Jeg vil så gerne arbejde det jeg kan, men kommunen vil ikke frigive en fleksjobbevilling med udvikling af arbejdsevne, selv om jeg har et fleksjob på hånden hvor jeg kunne være startet i 2017.
    Jeg må derfor opfordre vores aktivister i vores meget aktive gruppe på Facebook, om at opretholde presset på politikerne, at give dem kamp til stregen, indtil de indrømmer deres fejlagtige bedømmelse af beskæftigelseslovgivningen.
    Nogle burde skamme sig. Hvad er det for et menneskesyn politikerne har overfor syge og handicappede borgere ?

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også