Der er velfærd i offentlig ejendomsforvaltning

Kommunale ejendomme har mange interessenter. Brugere, herunder pårørende, og personale især, men også lokalpolitikere, der særligt lægger deres arbejde i sektorudvalgene "slås" for "deres ejendomme".

Traditionen placerer ejendomsforvaltningen i et uafklaret krydsfelt mellem tekniske hensyn og velfærdsydelsernes behov for ejendomme.

Der har i de senere år været afprøvet forskellige organisationsmodeller. Men med ringe succes.

Ejendomme er kernevelfærd

Den traditionelle placering af ejendomsforvaltningen er en enhed i Teknisk Forvaltning, og ofte med en rolle som prügelknarbe. Alternativer er enten en vidtgående centralisering under Økonomiudvalget som central stabsenhed, eller vidtgående decentralisering, hvor sektorudvalg og sektorforvaltning har ejendoms- og beslutningsretten. Begge tilgange har ofte lidt skibbrud. Det er med andre ord svært at få ejendomsforvaltningen til at fungere.

Måske er det fordi man overser, at ejendomsforvaltning ude i praksis opfattes som en kerneopgave. Spørg brugerne, fx. forældrene på en skole, eller foreningsaktive i sport og kultur - de opfatter "deres ejendom" som en vigtig del af velfærdsproduktionen. Ofte opfatter brugerne også, at de ikke er budt indenfor i beslutningsprocesserne omkring ejendomme.

Ingen viden om gode metoder 

Forvaltningen af offentlige ejendomme er blevet værre de senere år. Bygninger er rykket ind på den overordnede politiske dagsorden, fordi der er penge i dem. Regering og kommuner har sat det på sin spareliste, og der males billeder af hundredvis af millioner kroner i effektiviseringsgevinst. 

Men uden vidensgrundlaget er afklaret. En KORA rapport fra 2015 afslørede, at det ikke var muligt at få valide tal fra kommunerne der kunne bruges til benchmarking. Måske er det også en umulig tilgang at finde en standardmodel for en kommunes ejendomme. Lokale forudsætninger overtrumfer nationale styringsforsøg med gennemsnitstal. Bystruktur, demografi, kommunens historie er blot nogle af mange lokale forudsætninger.

I mellemtiden meldes der vidt forskellige ting fra kommunerne, nogle om efterslæb på vedligeholdelsen, andre har blot besluttet sig for en %-besparelse, nogle kæmper med at få et forkromet it-system med ejendomsdata op at stå. Og organisationen omkring ejendomme volder næsten alle steder problemer.

Sparemål skaber værdiforringelser

Forvaltningen af offentlige ejendomme er altså central for både økonomi og velfærd, men samtidig trænger området til at blive belyst. Netværket FORUM har derfor iværksat et forløb, der skal skabe og formidle viden om en strategisk styring og ledelse af offentlig ejendom.  

Forum har den tilgang, at ejendomme må ses fra vidt forskellige synsvinkler. Hverken kvadratmeter, vedligeholdsbudget, eller den tekniske tilstand kan udgøre den nødvendige viden for at skabe bedre kvalitet og produktivitet. Lokale forudsætninger og konkret tilstand må lægges til grund, men det er væsentligt, at der kommer sammenhæng mellem den velfærdsproduktion der foregår i bygningerne og den relevante viden.

Udfordringen om organisering, som i næsten alle kommuner opleves som et problem, må løses på en anden måde end i dag, hvor ustandselige omorganiseringer vedr. ejendomme finder sted. Uanset hvordan ejendomme kan indpasses så de passer til den enkelte kommunes organisation, er man nødt til at skabe en sammenhæng mellem den strategiske ledelse vedr. ejendomsforvaltning og strategisk ledelse af de velfærdsområder der i daglig praksis opholder sig i bygningerne. Det kalder på netværksledelse og tværfaglighed.

I vores udviklingsarbejde i år har vi endnu ikke kunnet afgøre, om det er en blokering over for netværksledelse og ejendommenes tværsektorielle status, der gør området så turbulent. Vi vil arbejde videre hermed og formidle hvad vi ser.

Har du konkrete erfaringer eller forslag, så skriv til os eller kommenter gerne herunder.